Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIII. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Hatten i Nakken og lo muntert. Ditte lo ogsaa
—
af Taknæmmelighed og fordi kan saa godt ud.
»Nej det lader til det!« sa’e hun.
Han fulgte hende til Porten. »Hvad Tid har De
fri?« spurgte han og gav Haanden.
»Paa Torsdag,« svarede Ditte og løb ind. »Klok-
ken syv!« kom det stakaandet efter, helt oppe fra
Trappen.
sfs *
*
Ditte gik og glædede sig til Torsdagen. Hun var
ensom og trængte til at komme ud og more sig;
og hun trængte til at vide sig lidt fejret af en ung
Mand —
en lille Smule blot. Hun sang til Op-
vasken, saa Fruen maatte ud og tysse paa hende;
og saa snart den var til Side, gik hun ind og
pyntede sig. Hun var nænsom over sit Tøj, men
i Aften tog hun det bedste paa hun ejede —
hun
vilde være pæn! Og pludselig slog det ned i hende,
om han nu ogsaa var dernede? Han havde maa-
ske fundet en anden at gaa med i Mellemtiden —
for saadan var de Haandværks&vende! Og kunde
hun nu ogsaa kende ham igen? hun havde jo
knap faaet Tid at se rigtig paa ham!
Han stod dernede i Porten og ventede, hilste
først ved at tage Hatten af og tog hende saa i
Haanden. »Tak fordi du kom,« sa’e han, og i det
samme lagde han Armen om hende og kyssede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 4 19:02:55 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/4/0175.html
