Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
hende. »Mit Navn er Georg Hansen, Malersvend,«
sa’e han. —
»Og hvad hedder saa du min Pige?«
Ditte lo og sagde det —
og saa var de gamle
Venner. Arm i Arm spaserede de indefter til et
Danselokale.
Ditte var ikke skuffet! Han var meget pænere
end hun huskede ham, slank og selvbevidst af
Holdning. Klæderne var ikke flotte, men de sad
godt paa ham. Han lignede egenlig ikke nogen
Arbejder, Ansigtet var finttegnet og blegt, lidt ind-
faldent i Tindingerne, det tynde sorte Haar bøl-
gede svagt og Øjnene var ualmindelig kloge. Han
dansede godt! Men Ditte havde næsten lige saa
megen Glæde af at sidde og se ham danse med
andre. Han var en rigtig Kavalier at se paa, der
var heller ingen der ikke gærne lod sig byde op
af ham; man kunde ligefrem se hvor han var i
Salen, for hans Dame lo over hele Ansigtet.
Der var andre Herrer der var finere i Tøjet end
han. Naar han blev rigtig ivrig i Dansen, skød
Flippen op i den ene Side; den var anbragt paa
Uldskjorten. Og Mansjetterne gled hvert Øjeblik
ned, saa han ha’de nok ingen linned Skjorte paa.
Men førte an gjorde han alligevel!
Og Penge havde han paa Lommen! Hverandet
Øjeblik tog han Ditte med ind i de indre Lokaler
og trakterede paa hende. Der var i Grunden ingen
Mening i det saa tidt; men taknæmmelig var hun
alligevel. Det var jo første Aften de var sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
