Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
—-
siden skulde hun nok faa ham til at være for-
nuftigere!
Det var nu lettere sagt end gjort. Georg var en
dygtig Arbejder og havde store Afregninger; men
han arbejdede i Ryk, og saa snart han havde
Penge paa Lommen, var det forbi med Arbejds-
humøret. Det var rent ud sørgeligt som han holdt
Hus med sine Sager; hele hans Garderobe bestod
af det han gik og stod i. Ditte købte Slof og syede
Skjorter til ham, og hun prøvede at lægge Haand
paa Pengene naar han var beslaaet, og faa ham
lokket med hen i et Beklædningsmagasin. Men
han gav en Sludder for en Sladder, kyssede hende
og havde Hundreder af vittige Udflugter, der ikke
var til at staa for saa alvorlig Sagen end var i sig
selv. Naar han ikke kunde klare sig mod hendes
gode Grunde længer, fandt han et Paaskud til at
stikke af fra hende. Engang havde hun faaet ham
med helt ind i en Butik, og bedst som de stod
og saa paa nogle Stoffer var han borte! Da de
saas igen et Par Dage efter, var han sønderknust.
Men Pengene var røget
—
saa nær som lige de
faa Kroner han havde købt en Taske for til hende.
»Her er Flusfred/« sa’e han og rakte hende Ga-
ven med den ynkeligste Mine. Saa var der jo ikke
andet end at tage ham om Hodet og kysse ham,
som det gode hjælpeløse Barn han var.
En Foræring maatte han have med til hende,
ellers syntes han ikke det var som det skulde
være. Naar Ditte ikke var glad for Gaven, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
