Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Georg og Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
ling, han holdt mest af Stuen. Ditte var paa en
Maade glad for, at det gik saa langsomt med ham.
Saa vidste hun da, hvor hun havde ham.
Men en Dag hun kom hjem, var han alligevel
forsvundet —
uden at efterlade noget til Forklaring.
Ditte stod fortabt og stirrede ind i den øde Stue;
Armen holdt hun trykket ind mod Mellemgulvet.
Hele Natten sad hun oppe og brændte Lys, og den
næste Dag gik hun ikke paa Arbejde; hun kunde
ikke. Hun sad bleg og forgræmmet ved Vinduet
og stirrede ned paa Gaden, i det Haab at se ham
dukke frem dernede. Kanske laa han nu hjælpe-
løs et eller andet Sted. I al Fald satte han sin
Smule Kræfter overstyr igen, og det hele var spildt.
Og henad Aften stod han pludselig i Døren med
hendes lille Jens ved Haanden. »Her skal du bare
se hvad jeg har til dig —
en dejlig Dreng og leve-
ret fuld færdig. Jeg har købt ham i Magasin,«
sa’e han og lo nok saa fornøjet. »Kan du saa se
lidt glad ud, min Pige.« Det var knap nok Ditte
kunde, nu løstes Skrækken og Spændingen ud.
Videre henrykt for hende var Drengen heller ikke;
han var nærmest bange. Derimod hang han ved
Georg —
naturligvis; ham var jo alle tossede efter.
Det var nu heldigt nok, ogsaa af den Grund at
han skulde have mest med ham at gøre. Georg
havde vovet sig for tidlig ud og maatte holde
Sengen nogle Dage. Saa sad Drengen i Sengen hos
ham den meste Tid, og Georg læste højt for ham
af en af Romanerne. Det var en fransk Kærlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
