Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Den solide Jyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
fik man for lidt og maatte selv købe til —
af den
surt erhværvede Fortjæneste. En hel Kamp kunde
det være. Og saadan var det overalt.
Kun i Kasernen her følte hun sig tryg. Saa
meget der kunde være at sige adskillige af Bebo-
erne paa
—
og de fleste hade haft et eller andet
udestaaende med Retfærdigheden —
indadtil holdt
de sammen. De hjalp hinanden hvor de kunde, og
vendte en fælles Front udad mod den onde Ver-
den. Hade de lidt godt, skulde man altid smage;
de kunde ligefrem ikke taale at ha noget, straks
skulde det sættes overstyr —
som det hed om
dem. Det kunde være rigtigt nok —
set fra den
Side; stræbsomme og opadstræbende var de ikke,
de fleste levede deres Liv fra Haanden og i Mun-
den. Men Ditte holdt af dem saadan. Der var jo
ogsaa enkelte af den anden Slags —
dem som
vilde fremad og over i pænere Kvarterer, Syersken
i Nabogaarden for Eksempel! De var ikke nær
saa hyggelige.
Hun selv hade heller ingen Stræben mere, Kam-
pen med at faa det til at slaa til fra Dag til Dag
gav nok at tænke paa og stile imod. Det var med
et Suk af Lettelse hun hver Aften lagde sig til at
sove —
saa var den Dag gaaet. Og det var med
noget af en Gru hun slog Øjnene op til den ny
Dag. Hun var ikke ung af Sind længer.
Og hun saa heller ikke ung ud —
trods sine 25
Aar. Hun var magret stærkt af, Blødningerne hade
taget Huld og Kulør. Aareknuderne var blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
