Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Symaskinen, Dynen og Samaritanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
været paa Maskinen ligestraks, siden hade hun
mange Gange takket den for Brødet.
Ingen af dem begreb Stilheden og Tomheden,
de Smaa heller ikke. Ditte følte Savnet, helt ud i
sine Hænder der ikke længer skulde glide hen
over del glatte Egebord, eller spole, eller stille om
—
helt ned i Fødderne der ikke mere vuggede Ar-
bejdets Rytme ind i Tilværelsen. —
Naar hun
hade lidt at sy, løb hun om til en eller anden af
sine Bekendte der bade Symaskine; mest for igen
engang at føle hvordan det var —
og høre den
kendte Raslen.
Men galt var det, for noget Arbejde fra Forret-
ningen kunde hun ikke paatage sig uden Maski-
nen; det hændte dog at der faldt et Dusin Kraver
eller to af til én, naar man rendte den ufortrø-
dent paa Dørene. Hun holdt Samraad med Gamle
Rasmussen, og de blev enige om at den gode
Overdyne nok kunde undværes; det var det eneste
de ejede der kunde laanes paa. Naar man saa
tog
Underdynen op til Overdyne, og den Gamle fik
Underdynen fra Dittes Seng under sig, gik det nok.
Ditte og Børnene kunde sagtens undvære Under-
dyne
—
de laa alligevel og svedte om Natten! Den
gode Dyne blev bundet i et Lagen, og Ditte stak
afsted med den til Laanekontoret. Peter fik Lov
til at gaa med og hjælpe til at hære; han var lige
saa
optaget af Spørgsmaalet om Symaskinen som
Moderen —
den kære bekymrede Dreng! »Naar
du nu faar Maskinen, saa skal vi nok passe paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
