Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Symaskinen, Dynen og Samaritanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
engang for længe siden for at løbe et Ærende ned
for Kusk Olsens —
og haft utallige Planer for med
dem; nu sprang de.
Ejeren af Syrnaskinel’orretningen kendte mærke-
lig nok slet ikke Ditte igen; han var
meget afvi-
sende. »Det kan vi slet ikke ha med at gøre,« sa’e
han koldt. »De har ikke overholdt Deres Forplig-
teiser, og vi har længe nok haaret over med Dem.
Hvordan tror De vores Forretning kunde holdes
gaaende, hvis vi saadan skulde slæbe Maskinerne
frem og tilbage efter Folks Luner? saa var vi vist
snart færdige. Men De kan faa en anden Maskine
—
paa ny Kontrakt altsaa.«
Ditte stirrede uforstaaende paa ham —
hendes
Øjne stod fulde af Taarer. »Jeg har tre smaa Børn,«
sa’e hun —
»uden Maskinen kan jeg ikke — —
jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op.« Hun
stod med Tikronen i Haanden, som skulde i al
Fald den kunne blødgøre ham. Han stirrede ogsaa
paa den, Øjnene stod formelig paa Stilke.
»Det gør mig ondt; men vi kan da virkelig ikke
forsørge Deres —« han stod og bladede i en
Regn-
skabsbog, flyttede Øjnene fra Bogens Sider hen
paa hendes Iiaand med Tikronen og tilbage igen.
»Hvordan er det, skylder De ikke lige —? her
kommer det. Otte Kroner værsgod —
De skal ha
to igen!« Han rakte efter Sedlen.
Men Ditte fik hurtigt Haanden til sig; hun flyg-
tede skrækslagen ud paa Gaden, slæbende Peter
efter sig. Først ovre paa den anden Side Torvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
