Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Symaskinen, Dynen og Samaritanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Det var bitterlig koldt, nu de havde Nederlaget at
slæbe paa.
»Skal vi ikke gaa hen paa en Samaritan —
jeg
er saa sulten,« sa’e Peter pludselig, klynkende.
Ditte hade ventet det, hun var selv saa sulten
at det sved i hendes Tarme; det maatte være Mad-
lugten der slog op fra Restaurantens Køkken som
var Skyld i det. Nej, men hun holdt ikke af Sa-
maritanen, der kom saa
mange fra Kvarteret.
»Vi behøver ikke ta den hjemme i Dronningens
Tværgade,« sa’e Peter —
»der er
ogsaa en ude paa
Vesterbro, i Abel Katrinesgade.«
»Hvor ved du dog det fra, Dreng?« spurgte Ditte
forundret.
»Det har Ejnar sagt,« svarede Peter nølende.
De lagde Vejen ned om Gammel Strand og hen
over Stormbroen for ikke at komme gennem Strø-
get. Peter hade ikke haft noget imod at se paa de
straalende Butiker; men Ditte vilde ikke den Vej.
Da de hade gaaet et godt Stykke, sae Peter plud-
selig; »Du maa ikke blie vred, men jeg har ogsaa
selv været der —
sammen med Ejnar. Jeg turde
bare ikke sige det. Du smækker mig ikke —
vel?«
Nej Ditte skulde nok lade være. »Er jeg da saa
slæm til at slaa?« spurgte hun ked af det.
»Ikke saa slæm som du har været,« svarede Pe-
ter aabent og saa op paa hende.
Svaret gjorde hende godt! Hvor mange Gange,
naar et eller andet gik skævt —
de slog noget i
Stykker eller grisede til —
og hun havde straffet
Andersen Nexo. V, ] 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
