Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Symaskinen, Dynen og Samaritanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
bøjede sig dybt ned over Skaalen. Det var mest
gamle Mænd, og Kvinder med Børn. Forfærdelig
ensomme og hærgede saa de ud de gamle Mænd;
de lignede Kludesamlere alle sammen, de graa ma-
skinklippede Hoder kom nok aldrig ud for Vand.
Stakkels gamle Stoddere var det, som ingen Paa-
rørende hade paa Jorden mere, ingen til at hjælpe
dem lidt og holde dem ordentlige! Ditte sad og
ønskede, hun vidste hvor den gamle Kludesamler
var henne.
»De kender vel ikke en
gammel Kludesamler,
som hedder Rindom?« sa’e hun til sin Nabo.
Den gamle Mand løftede Hodet fra Skaalen og
rettede sine plættede Øjne paa hende. »Jo det gør
jeg rigtignok, for det er en Kollega til mig,« sva-
rede han og gav sig til at skære Maden i Tærnin-
ger med en stor bredbladet Lommekniv. »Han
arbejdede her paa Vesterbro en Overgang; men nu
er han vist ude i sit gamle Terræn omkring Bor-
gergade igen. Det er jo ham med Redningsmedal-
jen, ikke sandt?«
Ja det vidste Ditte ikke.
»Jo-o! Han reddede engang et Par Smaabørn fra
at drukne i Stadsgraven, og det fik han Rednings-
medaljen for; han var Overbetjent dengang. Men
saa gik han hen en Nat og anholdt en
Person, som
det aldrig ku gaa an at slæbe til Arresten, og saa
fik han sin Afsked.«
Folk kom og gik. Saa snart nogen blev færdige,
skubbede de sig ud og lod andre komme til. Der
li*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
