Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Symaskinen, Dynen og Samaritanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
»Jo Tak! Det er jo ikke af de Steder man ophol-
der sig længer end nødvendigt. Velgørenhed er
alligevel modbydelig du!«
Ditte gav ham ganske Ret. »Men man
benytter
sig dog af den —
og er glad til man overhodet
kan faa noget at spise,« sa’e hun.
»Ja naturligvis. Vi har det ligesom de Skibbrudne
man sommetider læser om i Beretningerne —
der
kan sulte saa
længe, at de til sidst kaster sig over
Ekskrementer.« —
Han hade ikke haft noget ud
af sin Tur. »Hvordan er det gaaet jer saalænge?«
spurgte han.
Ditte fortalte ham om Symaskinen. Han knyt-
tede Hænderne: »Jeg skulde blot ha været til Stede,
saa var det blevet Løgn!« sa’e han.
»Saa var de bare kommet med Politiet,« svarede
Ditte. »Over for saadanne Kæltringer er der ingen-
ting at gøre; de har Retten paa deres Side.«
»I Gaar omme i Saksogade satte Værten en Kam-
merat af mig og hans Familie paa Gaden,« sa’e
Karl. »Men vi var nogen Stykker der bar Bohavet
op i Lejligheden igen, og tvang ham til at hænge
Døre og Vinduer paa igen —
dem hade han taget
af. Det er
ligesom naar man fordriver Væggetøj!«
»I Gaar?« spurgte Ditte forundret —
»jeg troede
du først var kommet tilbage i Dag. Hvorfor kom
du saa ikke hjem?«
Det viste sig, at Karl hade været herinde i flere
Dage og holdt til ude i Saksogade; han generede
sig for at komme tilbage med tomme Hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
