Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Symaskinen, Dynen og Samaritanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Det var blevet Aften, Gadelygterne var tændte.
Karl kunde ikke følge med hjem, han skulde med
en Kammerat ud og røgte nogle Ruser, Kammera-
ten havde staaende nede ad Køge Bugt til. »Men
jeg kommer i Morgen Formiddag,« sa’e han —
»og saa har jeg en Ret Fisk med. Kanske ogsaa
Penge —
om vi er heldige.« Han fulgte dem paa
Vej; denne Gang fik Peter sin Lyst styret og kom
ind gennem Strøget. Mens Karl og Ditte langsomt
gik og drøftede deres, hade han Ærende frem og
tilbage over Gaden til alle Butiksvinduer.
Da Ditte og Peter var blevet ene, talte de lidt
om at gaa ind om til Pantelaaneren og faa Over-
dynen med hjem igen —
nu mens man hade Pen-
gene! Men det viste sig at være umuligt —
de hade
jo ingen Penge til Renterne.
»Saa skal Gamle Rasmussen og de Smaa min
Sandten ogsaa ha det lidt godt,« erklærede Ditte.
De gik ned om til deres Handlende og købte ind:
En Spegesild, lidt Fedt, Bønner og en
Stump Spege-
pølse. Ditte lagde Tikronen paa Disken —
i det
samme fortrød hun det, men det var for sent.
»Man er nok ved Mønt i Dag,« sa’e Urtekræmme-
ren og bukkede. »Fruen tillader nok, at jeg træk-
ker fra det De skylder?«
Hun fik en Krones Penge tilbage. Og saa var
Pengesedlen røget
—
og Overdynen. Og Symaski-
nen saa hun aldrig mere!
Men det gjorde hun nu alligevel. Hun kom en
Formiddag op til en Kvinde hun kendte omme i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
