Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
*
det var et Held, at den gamle var sluppet der-
nede fra.
»Ja han maa jo ikke gærne se én, for saa er
han næsten nødt til at angi det, om ikke han vil
miste sin Plads,« sae den gamle.
»Har I saa ikke noget andet Sted at være mere
—
heller ikke om Dagen?« spurgte Ditte og stirrede
frysende paa ham.
»Nej se det er
jo gaaet tilbage. Forhen sorterede
én selv Sagerne —
og fdi noget ordentligt ud af
det; nu maa én for hver Dag sælge Slumpen til
andre Kludesamlere som er bedre stillet. Saa skal
de jo tjene paa det, inden det gaar videre til Jærn-
handleren, og derfra til Opkøberen og fra ham igen
til Grossereren. Der er mange der skal leve af
Skarnkassen, der biir næsten ingenting til den der
roder i den. Ak ja, det er skidt det helel Om
Dagen ja —
da sætter én sig hen i en Krog paa
en Beværtning, om ellers at Fortjenesten kan svare
til det. For det koster ogsaa Penge —
alting koster!«
»Kom op til os, naar I er færdig med jer Runde,«
sae Ditte. »Her er da varmt, og I kan sludre med
Gamle Rasmussen «
»Ja Tak for det du —
men. Nej det duer ikke
—
en anden med alt sit Skidt. Det er knap nok
én kan faa Lov at være i Snaskerne —
én lugter
jo slæint. Ofte biir der gjort Vrøvl, og saa maa én
ud og trave paa Gaden.«
Ja Gud skulde vide at han lugtede —
det Skind;
Peter laa og gned sin lille Viskelærs-Næse som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 4 19:31:56 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/5/0184.html
