Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Et Møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Bladet. Du skal hen og præke Moral for os i
Skidtet, fortælle os hvordan vi skal være for ikke
at blive alt for tilsølede af Elændigheden. Du
skal være saa opbyggende at høre paa, siges der.
Gider du virkelig endnu ha med os at gøre?« Hun
lagde en egen Betoning paa de sidste Ord.
»Ditte, er det virkelig din Mening at jeg er
en Hykler?« spurgte han og saa bedrøvet paa
hende.
»Det ved jeg ikke,« svarede Ditte affærdigende
—
»og jeg er da ogsaa rævnende ligeglad. Præk
du bare Moral, hvis det gir noget. For mig maa
I gærne tude os Ørerne fulde og snylte paa os —
allesammen. Jeg er saamænd ligeglad!«
»Gaa med hen i Hallen, saa kan du jo selv
dømme om jeg er en Hykler.«
»Nej —
jeg skal hjem til Ungerne.«
»Du er gift?«
Hun slog en haanlig Latter op. »Man kan vel
godt ha Unger uden det. Jeg har fire —
og en
Kærest som ligger hjemme og venter paa, at jeg
skal komme hjem med lidt til ham.«
»Jeg har ingen Penge Ditte,« sa’e Vang lavmælt,
»men jeg faar femten Kroner for Foredraget. Dem
kan du faa. Jeg skal sende dem til dig, hvis du
ikke har Tid at vente.«
»Tak jeg har ingen Adresse,« svarede Ditte —
»jeg træffes paa Gaden mellem otte og tolv Aften.«
Han rakte hende Haanden —
han vilde være
fri for hende nu. Det brændte hende i Halsen, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
