Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Der staar et Menneske i Døren og stirrer paa
hende, med underlig stikkende Øjne der ligger dybt
inde under Panden; Udirykket i dem er som en
blafrende Lysprik langt borte i en mørk Gang.
»Maa jeg komme indenfor?« siger han varsomt.
»Jeg kender dig godt; Karl har fortalt saa meget
om dig, og jeg kommer for at ønske dig til Lykke
med at du skal dø. Du skal straks faa at vide
hvorfor!« Han lukker varsomt Døren efter sig og
kommer hen og sætter sig, lidt fra Sengen. Der
sidder han foroverlænet, med Armene støttet paa
Benene, og stirrer grundende ned i Gulvet. Og Ditte
biir helt spændt paa, hvad der nu vil komme fra
hans Mund, saa spændt at hun faar et Sting ved
Hjærtet og maa klage sig.
Han nikker tilfreds til hendes Stønnen, flere
Gange, som om han vilde sige at saadan skal det
være.
»Du har maaske lagt Mærke til, at det er en
stor Tid vi lever i?« siger han og løfter Hodet.
»Ja en ond Tid,« hvisker Ditte og mindes plud-
selig med Gru Arbejdsløsheden og Nøden.
»Jeg sae en stor Tid!« siger han irettesættende.
»Med det onde er det forbi nu; vi to skal tiisam-
men gøre det forbi; det er derfor du skal dø. Gud-
fader har sendt det Onde ned over os, for at vi
skulde faa det Store ud af det; men det er ikke
enhver givet. Ved du hvorfor vi alle gik rundt og
rundt i Ørkenen og aldrig kunde komme ud af
Elændigheden
—
fordi vore Øren ikke var opladte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
