Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
vore Øjne ikke seende. Men en
Dag rørte Vorherre
ved mine Øjne: Effata! og han rørte ved mine
Øren: Effata! Og da saå jeg klart hvordan det
hele var. Vi har Jord i Øjnene og Jord i Ørerne!
Ved du hvem jeg er?« Han saa fanatisk paa
hende.
Ditte nikkede svagt —
helt sikker var hun ikke.
»Jeg er Proletaren gennem tusend Aar, og derfor
blev det mig der tik Synet opladt og gjorde Op-
dageisen. Kammeraterne har gjort Nar ad mig
derude paa Pumpestationen for min Opdagelse.
Karl var den bedste af dem, men han kunde hel-
ler ikke se det rette. For jeg har gennem Grublen
faaet fastslaaet, at Sjælen er et selvstændigt Væsen,
som fører Proces for vort Vel derude i Rummet!
Der gives Poængs, en for hver Godhed. Jeg har
faaet første Prisen, fordi jeg har lidt og kæmpet
mere end alle jer andre, gennem de forfærdelig
mange Aar; men du har faaet anden Pris, og der-
med er du givet mig!« Han ser
betydende paa
hende, og gør en Pavse for at hans Ord rigtig kan
faa Tid at bundfælde sig i hende.
»Jeg tilhører Karl,« hvisker Ditte underlig til
Mode. Bange er hun ikke, men hun fryser alli-
gevel.
»Du skal dø, forstaar du vel nok,« siger han
forklarende —
»og det er Løsningen paa det hele;
du er vor Frelse. Der er ingen der som du kan
føre Processen derude, og fortælle Sjælen hvor gode
vi er og hvor uforskyldt vi lider, og at vi er stum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
