Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
»Naturligvis er du
forstyrret,« sa’e Morten og
saa
paa ham med et Blik fuldt af Godhed. »Er
det kanske ikke forstyrret af nogle usle Smaamyrer
at ville undergrave Samfundsbygningen? Og dog
var det Myrerne der fik det første Stykke af den
kinesiske Mur til at falde. —
Storhedsvanvid er
det jo, at den sølleste og usleste af alle, Fattigper
i Spændetrøjen, sparker til alle Grænser og vil om-
spænde Menneskeheden. Vi er
forrykte du —
og
derfor hører Fremtiden os til! Hid med Haan-
den, Kammerat!«
»Siger du det?« sa’e den Gale med straalende
Øjne og rystede hans Haand. »Maa jeg saa
sige dig
noget? Saa vil jeg ønske dig til Lykke med, at det
er
indgivet dig at se saadan paa det. De andre
gør Nar ad mig og generer mig. Men nu skal du
være med mig —
og saa er vi tre. Ditte skal gaa
ud i Rummet og fortælle Sjælene om os, og du
skal føre min Sag her. Derfor har du faaet Gaven
at kunne skrive.«
»Bryd dig aldrig om, hvad de andre siger om
dig,« sa’e Morten. »Hvor er det en smuk Tanke,
at Sjælene fører vor
Sag derude. Her paa Jorden
er det desværre at præke for døve Øren og kolde
Hjærter.«
»Nej ikke mere du —
for nu
gaar Ditte ud, og
saa biir det anderledes.« Han saa lyst paa Mor-
ten, saa gav han sig til at synge, med sin smukke
Stemme:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
