Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
Bruse gennem Dødens Have
skal Guds store Effata,
og faa Svar fra aabne Grave
i et sødt Halleluja!
»Maa jeg tale derude ved Graven?« spurgte han
brat.
»Det er der vel ikke Tid til,« sa’e Morten —
»men syng din Salme over Graven, den kan vi
alle ha godt af at høre! —
Hvis vi kunde faa den
trykt!« Morten saa paa Uret.
»Det ka naaes!« sa’e en Fanebærer —
»der er
fire Timer til. Skal jeg gaa op paa Trykkeriet og
ordne det?«
»Ja Tak,« sa’e Morten.
Ditte bankede svagt i Væggen; Karl gik derind.
»Min lille Kone vilde gærne sige Goddag til dig,
Morten,« sa’e han og kom frem i Døren. Morten
gik derind; den Gale fulgte ham i Hælene.
Ditte laa paa Ryggen med fremskudt Hage; hen-
des Træk var stærkt indfaldne, Døden hade allerede
begyndt at forme hendes Hode i sin Lignelse. Hun
gjorde et svagt Tegn mod Stolen ved sit Hode-
gærde, Morten satte sig. Saa lod hun Hodet falde
over paa Siden, saa hun kunde se paa ham. Hun
aandede kort og tungt.
»Du er Morten,« hviskede hun besværligt. »Jeg
kender dig nok. Jeg har aldrig haft Tid til at læse
noget af dig; men du bar gjort mange glade. Du
skal skrive saa kønt om os. Tror du ogsaa selv
paa alt det du tillægger os?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
