Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XVII. Fyrstinde Karnakôf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyrstinde Karnakof. 109
forestille Dem, vedblev hun. idet hun udelukkende
henvendte s til Papa, da Bedstemoder, som ikke
i mindste Maade interesserede sig for Fyrstindens
Børn, men blot var betænkt paa at vise, hvad hun
selv havde for nogle begavede Børnebørn, paa det
omhyggeligste tog mit Digt frem, som laa under
Æsken, og rullede det op: — Kan De forestille
Dem, mon cousin, hvad han gjorde for nylig?
Her rykkede Fyrstinden nærmere til Papa og
gav sig med stor Iver til at fortælle noget, som
jeg ikke hørte; lige saa snart hun var færdig, gav
hun sig til at le og sagde med et spørgende Blik
paa Papa:
— Hvad siger De til den Dreng, mon cousin?
Han havde fortjent en god Dragt Prygl; men det
Indfald var saa klogt og saa morsomt, at jeg tilgav
h a m , m o n c o u s i n .
- Saa De s1aa r Deres Børn, min kjære ? spurgte
Bedstemoder, idet hun betydningsfuldt trak Øjen-
brynene i Vejret og lagde særligt Eftertryk paa Ordet
„slaar".
— Ak, ma bonne tante, svarede Fyrstinden
i en yderst venlig Tone og med et hurtigt Sideblik
til Papa: — jeg kjender Deres Anskuelser i denne
Henseende; men jeg haaber. De undskylder mig,
om jeg i dette ene Spørgsmaal tillader mig at
være af en anden Mening. Hvor meget jeg saa
har tænkt, læst og raadført mig angaaende denne
Sag, er jeg dog gjennem Erfaring bleven overbevist
om Nødvendigheden af at indvirke paa Børn ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
