Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XVII. Fyrstinde Karnakôf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI •iI•
MS
Barndom og Drengeaar.
Hjælp af Frygt. Frygt maa der til, hvis der skal
k o m m e n o g e t u d a f e t B a r n . . . ikke s a n d t , m o n
c o u s i n ? M e n h v a d , j e v o n s d e m a n d e u n p e u ,
har Børn vel mere Frygt for end for Ris?
I det samme saae hun spørgende paa os, og
jeg skal ikke nægte, at jeg følte mig noget generet
i dette Øjeblik.
— Hvad man saa siger, saa er en Dreng til
sit tolvte, ja endogsaa til sit fjortende Aar dog
alligevel kun et Barn. En Pige — det er en
anden Sag.
„Hvad det dog er en Lykke," tænkte jeg, „at
jeg ikke er hendes Søn."
— Ja, det er godt nok, min kjære, sagde Bedste-
moder, medens hun rullede mit Digt sammen og
lagde det tilbage pa sin Plads under Æsken, som
om hun herefter ikke ansaa Fyrstinden for værdig
til at høre en saadan Frembringelse: — det er alt-
sammen meget godt; men jeg ønskede nok at vide,
hvad Finfølelse De paa den Maade kan vente at
finde hos Deres Børn?
Og idet hun ansaa dette Argument for uom-
stødeligt, tilføjede Bedstemoder for at gjøre Ende
paa Samtalen:
— Forøvrigt kan jo enhver have sin Mening i
den Sag.
Fyrstinden svarede ikke, men smilede blot med
en overbærende Mine, der skulde sige saa meget som,
at hun undskyldte disse Fordomme hos en Person,
som hun ellers nærede saa stor Agtelse for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
