Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXV. Brevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevet. 167
saadanne bitre Sandheder, medens Gud véd, hvor
ondt det gjør mig! Et beder jeg om tidlig og sil-
dig, og det er, at Gud vil forskaane os . . . ikke
for Armod (hvad har Armod at betyde?), men for
at komme i den frygtelige Stilling, da Børnenes
Interesser, som jeg^ er forpligtet til at varetage,
kunde komme i Strid med vore egne. Hidtil har
Gud hørt min Bøn: Du har endnu ikke overskredet
den Grænse, hvor vi ere tvungne til enten at ofre
en Formue, som ikke længer tilhører os, men vore
Børn, eller. . . jeg gruer ved den blotte Tanke;
men denne frygtelige Ulykke truer os bestandigt.
Ja, det er et tungt Kors, som Gud har lagt paa
os begge!
„Du skriver desuden om Børnene og kommer
herved tilbage til vor gamle Strid, idet Du beder
om mit Samtykke til at sætte dem i en af de
højere Læreanstalter. Du véd, hvor meget jeg er
imod den Art Opdragelse . . .
„Jeg véd ikke, kjære Ven, om Du vil love mig
det; men i hvert Fald bønfalder jeg Dig om, at
Du af Kjærlighed til mig vil love, at det aldrig
sker saa længe jeg lever og, hvis det skulde behage
Gud at skille os, heller ikke efter min Død.
„Du skriver, at Du nødvendigvis maa foretage
en Rejse til Petersborg for vore Sagers Skyld.
Rejs med Gud, min Ven, og kom saa snart som
mulig tilbage. Du véd, hvor vi Alle her længes
efter Dig! Vi har nu et ganske dejligt Foraar:
Døren staar aaben hele Dagen ud til Balkonen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
