Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVIII. De sidste sørgelige Minder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Barndom og Drengeaar.
Menneskets moralske Natur stærkere end den fysiske.
Sorgen dræber aldrig.
Efter en Uges Forløb var Bedstemoder igjen i
Stand til at græde og fra -det Øjeblik af blev det
bedre med hende. Hendes første Tanke, da hun
kom til sig selv igjen, gjaldt os, og hendes Kjær-
lighed til os voxede med hver Dag. Vi stode be-
standig ved Siden af hendes Lænestol; hun sad
stille og græd, talte om maman og kjælede for os.
Ved Synet af Bedstemoders Sorg kunde det
umulig falde nogen ind at finde den overdreven,
lige som den ogsaa var baade dyb og rørende i
sine Ytringer; men, hvorledes det nu kom, saa
havde jeg dog mere Sympathi med Nathalie Så-
vischna, og jeg er endnu i dette Øjeblik overbevist
om, at Ingen hverken har elsket maman eller sør-
get over hende saa dybt og inderlig, som dette
enfoldige og kjærlige Væsen.
Ved Moders Død endte Barndommens lykkelige
Tid for mig og en ny Epoke — Drengeaarenes — be-
gyndte; men da Erindringerne om Nathalie Så-
vischna, som jeg ikke mere fik at se, og som har
havt en saa stor og velgjørende Indflydelse paa
min følsomme Natur, tilhøre den første Epoke,
vil jeg endnu sige et Par Ord om hende og hendes
Død.
Efter vor Afrejse havde hun, som jeg senere
erfarede af Folk, der vare blevne tilbage i Lands-
byen, været meget nedtrykt af Mangel paa Beskjæf-
tigelse. Skjøndt alle Forraadene endnu stadig be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
