Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVIII. De sidste sørgelige Minder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De sidste sørgelige Minder. 195
fandt sig i hendes Varetægt, og hun uafladelig
krammede op i dem, vejede og ordnede deres Ind-
hold, følte hun dog vedvarende Savnet af den travle
Virksomhed og Larmen, som det landlige Herre-
sæde, mens Herskabet havde beboet det, altid havde
gjenlydt af, og som hun havde været vant til lige
fra sin Barndom. Sorgen, de forandrede Livsfor-
hold og Mangel paa Beskjæftigelse havde meget
snart en Sygdom til Følge hos hende, som ofte
kommer med Alderen, og som hun var særlig an-
lagt for. Lige en Maaned efter Moders Død fik
hun Vattersot og maatte holde Sengen.
Det maa have været tungt for Nathalie Sa-
vischna at leve og endnu tungere at dø, alene, som
hun var, i det store øde Hus i Petrofskoje, uden
Slægtninge og uden Venner om sig. Alle i Huset
nærede Godhed og Agtelse for Nathalie Såvisehna,
medens hun ikke stod i Venskabsforhold til en
Eneste —^ en Omstændighed, hun var stolt af. Ef-
ter hendes Mening maatte Venskab, lige meget med
hvem det saa var, i hendes Stilling, som en Hus-
holderske, der nød sit Herskabs fulde Tillid og
havde saamange Kister med alle mulige Sager i
Forvaring, nødvendigvis føre til Partiskhed og en
utilladelig Eftergivenhed; af den Grund eller maaske
fordi hun overhovedet ikke havde Noget tilfælles
med Husets øvrige Folk, trak hun sig tilbage fra
dem og sagde, at hun ikke kjendte til noget Misk-
maskeri med nogen i Huset og aldrig vilde se igjen-
nem Fingrene, hvor det gjaldt Herskabets Tarv.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
