Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVIII. De sidste sørgelige Minder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De sidste sørgelige Minder. 197
Før sit Endeligt ytrede hun det Ønske, at
Silkekjolerne skulde laves om til Slobrokker til
Volodja og mig, hvorved han fik den rosenrøde og
jeg den tærnede; Schawlet var- bestemt for Lju-
botschka. Uniformen testamenterede hun til den
af os, som først blev Officer. Alle hendes øvrige
Ejendele og Penge, med Undtagelse af firti Rubler,
som hun lagde til Side til Sjælemesser efter sin
Død, bestemte hun for sin Broder. Denne, som
længst havde faaet Fripas, opholdt sig i et langt
bortliggende Gouvernement og førte et højst rygges-
løst Liv, hvorfor hun heller ikke, saa længe hun
levede, havde staaet i noget som helst Forhold til
ham.
Da han kom for at modtage Arven og det
viste sig, at hele den Afdødes Efterlandenskab kun
havde en Værdi af fem og tyve Rubler, vilde han
slet ikke tro det; han sagde, det var umuligt, at
en gammel Kone, der i sexti Aar havde levet i et
rigt Hus, havt alt mellem Hænderne, der hele sit
Liv havde været Gjerrigheden selv og havde rystet
og bævet for hver en Trevl, at hun ikke skulde
efterlade sig Noget. Men det var virkelig saaledes.
Nathalie Såvischna var syg i to Maaneder og
bar sine Lidelser med ægte kristelig Taalmodighed,
uden at knurre eller klage og havde kun efter
Sædvane idelig Guds Navn paa Læben. En Time
før sin Død aflagde hun med stille Glæde sit Skrifte-
maal for Præsten, modtog Nadverens Sakramente
og fik den sidste Olie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
