Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nede Blodpøle eller snuble over Bohave, Tønder
og Lig. Gaarden saa ud, som om Satan havde fej-
ret Bryllupsfest i den. Ligene l’aa nøgne og lem-
læstede to og to sammen, parvis Mand paa Kvin-
de, med strittende Arme og Ben. Man havde ikke
taget det saa nøje med, om Parrene havde passet
sammen i levende Live, blot Satan fik dem kopu-
lerede i Døden: Oldinge med umyndige, Drenge
med Bedstemodre, ligemeget. Nogle af dem var
iført Bryllupskjortel af Tjære og Fjer, pyntede
kosteligt med Blaar i Øren og Munde. Rige Gaver
var ofrede ved Højtiden. Korn og Mel og flænsede
Huder flød i Gaarden om Parrene. Magasinernes
Porté var revne af Hængslerne for lettere at kom-
me til Varerne. Beboelseshuset saa ud, som om
et Uhyre havde tygget paa det og spyttet det ud
igen som utjenligt til Føde. Inde fra det lød af-
brudt og truende den Røst, som tiltrak Munken.
Sagte og listende gled han som en Skygge ind i
Huset. Det var næsten mørkt, og han følte sig for
med Hænderne, standsede og lyttede, og nu hørte
han Røsten næsten helt nær ved:
„Jeg er den Mand, som saa Elendighed ved hans
Vredes Ris . . . . Han gjorde mit Kød og min Hud
gammel og sønderbrød mine Ben . . . . Han tilmu-
rede for mig, og jeg kan ikke komme ud . . . . Han
mættede mig med bedske Urter og lod mine Tæn-
der bide i Grus–– Du gjorde os til Skarn og Ud-
skud midt iblandt Folkene . . . . Hart jagede mig,
som en Fugl, de, der var mine Fjender uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
