Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læg dig! Læg dig! Ellers bliver der s’gu ogsaa
Pølsekød af dig! . . . .
Munken fortrak Ansigtet og satte sig afven-
tende paa Sengekanten, men segnede straks bag-
over mod Madrassen .. . .
Da Overlægen næste Morgen under Stuegangen
kom ind til Munken, tog han Plads ved Siden af
Sengen og aflæste opmærksomt med optrukne
Bryn Tallene paa Tavlen:
— Naa, hvordan gaar det, lille Ven?
— Tak, efter Omstændighederne, — svarede
Munken mat. Han havde høj Feber.
— Ja, det er en ordentlig Smøre, du har faaet,
lille Ven. Hvordan gik det til?
— Der var en, der stak mig i Mørket.
— Er det ikke det, jeg siger! . . . . udbrød Over-
lægen forarget. — Om Dagen dukker de sig, men
saa snart det bliver mørkt, bruger de Sataner Køk-
kenkniven.
Munken tav, og af hans Udtryk fremgik det
ikke, om han var af samme Mening som Over-
lægen.
— Nu maa vi forholde os roligt, musestille, og
blive ved med de varme Kompresser. Lad mig se
engang! Overlægen slog Dynen tilbage og følte
paa den Saaredes Mave.
— Føj for den! Den hæver sig! ....
— Hvordan er jeg stukket? — forhørte Mun-
ken sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
