Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Humanismen. 1500—1700 - Petter Dass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 HUMANISMEN
eller han har lest høit for dem når
de møttes, hvad han har skrevet. En
god vennekrets hadde han i Bergen,
og under opholdene der gjestet han
Dorothea Engelbretsdatter og stiftamt-
mannen, dansken Laurits Lindenow.
Av Trondheimsfolk stod han alltid i
vennlig forbindelse med sin biskop,
den ellers nokså vanskelige og egen-
nyttige Peder Krog.
Petter Dass var bred, lav og under-
setsig, med et kraftig og åpent ansikt,
klokt og preget av livsstyrke. Hår og
skjegg var rødbrunt. Han var munter,
«noget hastig i Svar og Udtale, dog ei
fremfusende». Han var en ypperlig
Dr. Peder Krog, dansk geistlig, f. 1654, d. 1731,
blev biskop i Trondheim 1688. predikant og sang vakkert, og når sag-
nene grodde så frodig om hans navn, skyldtes det ikke bare hans ry som
dikter, men like meget den makt som har ligget i hans personlighet.
De senere år var han plaget av sykdom, de hårde reiser og det slit-
somme liv hadde brutt selv hans kjempekraft. Han var ulidelig plaget av
stensmerter, og hans sykdom fikk naturligvis også sin sang, et gripende og
personlig dikt med sin åpenhjertige behandling av det noe underlige emne:
En Krop opfyldt med Grus og Sten, Et Best, hver Dag for Ploven staar,
Har tusind Gange Bræk og Men; Har tusind Gange bedre Kaar;
Jeg tror, den ei med Pen og Fjær Udstaar det Dagens Slid og Sved,
Udskrives kan saa som den er. Saa har det dog om Natten Fred.
Jeg har hos mig befundet det, O Gud, al Verdens Frelsermand,
Jeg er av Pinen træt og mæt, Som alle Ting forandre kan,
Jeg ønsker tidt al Verdens Vei, Forandre du min Sorg, min Nød!
Jeg ønsker Døden, dør dog ei. Og giv mig saa en salig Død!
I 1704 blev hans sønn Anders ordinert til personellkapellan hos faren.
Og i august 1707 døde Petter Dass, 60 år gammel.
Da han var død, tok sagnene til å gro om hans minne. Som hans
diktning i to hundre år har vært det nordlandske folks eie, — mens det
gikk halvannet hundre år før litteraturhistorien gjennem Welhavens biografi
opdaget ham, — slik har også folkefantasien bemektiget sig hans person
og hans liv og utsmykket det med sagn og eventyr. Alskens vandresagn
har nådd ham og festet sig ved ham. Mens de sagn som sørpå festet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
