Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Humanismen. 1500—1700 - Petter Dass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PETTER DASS 191
Gjør dig Tanker, fattig Fange
Derfor om dit Endeligt,
Tænk: her er ei Dage mange,
Til du gjelde skal din Pligt;
Her staar kun et Hug tilbage,
Som skal ende dine Dage.
Og han gir ham sin trøst, han skal ikke bli fortapt, døden er hans
siste fiende, den siste hindring mellem ham og Guds barmhjertighet. Og
nu er det inderlighet, følelse og alvor i diktet:
Det er kun et Hug, den ender
Din slet ulyksalig Stand,
Der er kun et Hug, dig sender
Herfra og til Dødens Land.
Samme Hug det og vil gjøre,
At din Jammer skal ophøre.
Gjør dig færdig! se, du vandrer
Ret nu til det røde Hav,
Hvor din Stand sig snart forandrer,
Gak kun villig til din Grav,
Døden er din sidste Fiende,
Gud skal ham dog overvinde.
Nu jeg ser dit Blod udspringe,
Og din Grav er alt bered,
Lade Gud din Sjæl opspringe,
Naar at Kroppen falder ned!
Gaa skal du de lange Mile,
Gud berede selv din Hvile!
En enkel, men rik og menneskelig kraft, uttrykt i likefremme, men
poetiske ord, er der i hans beste religiøse dikte: «Katechismus-Sange».
Hvor må ikke disse sanger dengang ha virket friske mot alle tåreperse-
versene og sukke-diktene. Ennu virker de rørende og opbyggende. De
er for lange, det var Petter Dass” svakhet som dikter, han skrev for lett
og hadde vanskelig for å stanse op når han først var begynt. Men det
er en styrke og fylde i enkelte av disse katekismesanger, som i diktet om
den første artikkel med de tillitsfulle vers:
Kom hid, I Folk, i Landet bo,
Vi ville nu vor Christen-Tro
I Jesu Navn forkynde:
At vi med Munden giver Magt
Alt, hvad os er om Hjertet lagt,
Fra først til sidst begynde.
Herre! Være
Med vor Tunge, Vi maa sjunge
Dig al Ære
Og ei fremmed” Guder lære!
Jeg ved og end med vis Besked,
O Gud! At din Barmhjertighed
Med mig skal aldrig endes.
Ja, før skal Himlen falde ned,
Og Jorden flyttes av sin Sted,
Og Luft til Jord omvendes,
Før du af Hu
Skal forgjette, Og udslette
Dem af Tanke,
Som paa Naadsens Døre banke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
