Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Humanismen. 1500—1700 - Petter Dass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 HUMANISMEN
eller to, — Paa to-rømmet Færing om Øerne ro», «Vi skured fra Landet,
vi stevnet i Vest», — slik og på lignende måte begynner de forskjellige
sanger. De første og ypperste dikte er om «Nordlands Beliggende» og om
«Nordlands Horizont, Elementer og Veirligt». Beundringsværdig er den
malende kraft hvormed det geografiske emne, Nordlands beliggende er be-
handlet. Legg merke til disse linjer om avstandene:
Hvad Veien anlanger, vor Landstræg og Ort
Vel hundrede Mile de strækker sig bort,
I Længden et temmelig Stykke,
Ved otte Dags Reise for drivende Bør;
Men om saa sker, nogen det knappere gjør,
Han nyder særdeles god Lykke.
Thi Nordmanden skjøtter ei Alen og Favn,
Han maaler sin? Miler med Kjøl og med Stavn,
Fra Fjeld indtil andet at seile.
Er derfor en Mil ei at fare saa snart,
Skjønt Baaden end gaar for en skydende Fart,
Før Frost er i Finger og Negle.
Og hvilken dyp, jeg hadde nær sagt dagligdags naturfølelse er det
ikke i det annet dikt om «Horizont, elementer og veirligt», — dagligdags,
fordi det er den naturfølelse som finnes hos folk for hvem naturens en-
dringer i vær og vind er av avgjørende livsbetydning, for det som gror, for
fiske, for seilas, for menneskeliv. Det finnes ikke mystikk i denne natur-
opfatning. Petter Dass” Nordland er det virkelige realistiske Nordland,
med «Ulidelig Frysen og stormende Slud, At hvo som sig stænge vil Vin-
teren ud, Han se sig om forede Trøier!» Året er ham som et langt døgn,
vinteren «idelig Nat», sommeren <«idelig Dag». Mørketiden synes å ha
plaget ham og ligget tungt på hans sinn, og solen og sommeren hilser
han med de enkle bevegede ord:
O Sommer! kjærkommen til alles Behag,
Paa hvilken at Natten den lyser som Dag,
Og Fugle sin Skabermand love!
Efter veirligt følger beskrivelsen av dyrene, fugl og fisk, og da han
kommer til torsken bryter hans begeistring løs:
Nu maa jeg mig sno til den Nordlandsk Torsk
Som Fiskerne kalde mon Skreien paa Norsk,
Han nævnes maa Nordmandens Krone.
Han kroner vor”? Hjelder, han kroner vor Skjaa,
O! sæl est du Bonde, som Torsken kan faa,
Han føder baad” dig og din Kone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
