Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Humanismen. 1500—1700 - Petter Dass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PETTER DASS 197
Derefter følger sangen «Om Land og Lands Brug» med en skildring
av bøndenes liv, som minner om den i «Dale-visen», sangene «Om Ledings-
Bergene», — de store markensstevner —, «Om Lapperne og Finnerne» og
sangene om de enkelte distrikter. Han begynner med «Helgelands Be-
skrivelse», et dikt fullt av hjemmekjær stemning og med den malende
beskrivelse av «de syv søstre»:
Ved Alsterhaugs Prestegaard findes at se
Syv Søstre, som fletter sin” Lokker i Sne,
Syv Damer og alle saa hvide;
Der holder de Søstre paa høiende Hal
Saa høit, at sø-farende langt fra den Val
Land-Kjendingen haver til visse;
At naar andre Klipper forsvinde af Sjun,
Da vorder de Damers syv-foldet Paulun
Opreist paa rankede Spidse;
Derefter går reisen til «Saltens Lehn», først til «Gillisskaal», hvor
presten er så lykkelig bare å ha én kirke å preke i. Det er dette forhold
som gir Petter Dass leilighet til de vidunderlige linjer om Nordlands-
presten, enkle og mektige strofer:
Den Prest har een Kirke, han prædiker i,
For andre besværlige Reiser er fri,
Forskaanes at væde sin Trøie,
I den Sted at mange blandt Presterne maa
Fra Kirke til anden de Bølger hin? blaa
Hver Søndag besværligen pløie,
Thi Nordland saaledes beliggende er:
Guds Lov maa forkyndes blandt Øer og Skjær
Uagtet al Fare og Møie;
Thi sker det og tidt, at en talendes Mund
Maa søge sin Grav i den dybeste Grund
Og lukke blandt Fiske sit Øie.
Dog bør vi vort Embed forrette med Lyst,
Betænke, det er vor Samvittigheds Trøst,
Om Gud os paa Vandet vil kalde;
Og dør vi paa Reisen til Kirken og Sogn,
Da føres vi heden paa Israels Vogn
Og for vores Herre maa falde.
Hvad vil en Guds Tjener bekymre sig ved,
At ham er udvalt en Begravelses-Sted,
Som Mennisken ikke kan finde?
Om han ikke bæres af Venner her ud,
Han kan dog med Mose begraves af Gud
Og lukkes saa rolig derinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
