Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergelandstiden. 1820—1845 - Tiden og mennene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
WERGELANDSTIDEN
Med Døden i mit Hjerte
og Smilet om min Mund,
og i mit Blik en Smerte
ifra vor Afskedsstund —
Kom, Ludvig Daa, min svorne,
jeg beder, kom min Ven!
Af tusinde forlorne
jeg har en Stund igjen.
Jeg har en Stund at tale
om svundne Dages Strøm,
der kunde søndermale
til Skum vor fagre Drøm.
Vi os ved Fossen sætte!
Se, hvor den Skummet slaar!
Saa, Venskab, knust din lette
Kom, sæt dig ved min Side!
Kom, tryk dig til mit Bryst!
Du skal dets Kvaler vide;
saa lærer jeg din Lyst.
Der var du engang hjemme
med al den førstes Ret,
Ve mig, som ei kan glemme!
Ve dig, som kunde det!
Vi sætte os paa Randen
af vildest Afgrunds Hang!
omfavne saa hinanden,
og saa min Ven — et Sprang!
Lad Dybet tvende gjemme,
som vare engang et!
Ve mig, som ei kan glemme!
Mened i Skum forgaar. Ve dig, som kunde det!
Daa kom i virkeligheten aldri tilbake. Det fant en slags forsoning sted
ved Wergelands dødsleie — neppe opriktig ment fra Daas side. Han ved-
blev med urokkelig stedighet å fastholde at Wergeland hadde vært en
overløper, en mann som var falt for kongegunst. —
— Til Wergelandskretsen hørte, foruten de før nevnte, menn som
Bjerregaard, Maurits Hansen, rektor Bugge, Sylvester Sivertsen, Christian
Monsen, H. Ø. Blom og H. J. Heltberg. Wergelands forhold til avisene
var meget skiftende. Bondeopposisjonens organ var i flere år «Morgen-
bladet» og det stod som sådant åpent for ham. Det var tidens mest inn-
flytelsesrike blad. Dets redaktør, Adolf Bredo Stabell, var en mann som
med sin overordentlige arbeidsdyktighet, sine praktiske evner og kunn-
skaper, sin mangel på originalitet og dybde, opnådde å få megen innfly-
telse. Han tenkte og skrev almindelig og lettfattelig; de store prinsipper
spilte ingen rolle for ham, han var ingen utpreget partipolitiker, men
bedømte saken ut fra situasjonens praktiske behov. Han blev bondeoppo-
sisjonens smidige og praktiske fører, inntil han naturlig og selvfølgelig
gled over til den konservative leir.
Mens ikke så lite av «Morgenbladet»s makt lå i dets upersonlige preg,
det syntes sammensatt av lutter anonymiteter til det mektige «vi», var
det et annet opposisjonsorgan som vant makt nettop ved sin personlige
skrivemåte. «Statsborgeren» begynte å utkomme i 1831 — samme år som
det annet, men mere teoretisk redigerte opposisjonsblad «Folkebladet»,
ledet av krigsråd Flor m. fl., tok til å komme ut. «Statsborgeren»s redaktør
var forhenværende skoleholder Peder Pedersen Soelvold. Han henvendte
sig i sin avis til de brede lag, ikke med snakk om prinsipper og politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
