Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergelandstiden. 1820—1845 - Henrik Arnold Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 WERGELANDSTIDEN
nevnte skrifter særlig de som huskes der knytter sig til Wergelandsstriden.
Da Welhaven hadde utgitt sitt skrift «H. Wergelands Digtekunst og Pole-
mik», svarte Nikolai Wergeland med en «æsthetisk-polemisk Afhandling»
«Retfærdig Bedømmelse af Henrik Wergelands Poesi og Karakteer» (1833).
Dette skrift er ikke alene interessant som aktstykke i striden, men fengsler
ved en litterær opfatning og kultur som ikke var almindelig. Et omfat-
tende kjennskap til engelsk og fransk diktning og litterære prinsipper gjør
forfatteren sikker og klar i sin dom.
Svakere og mere ubehersket var det skrift hvormed prost Wergeland
møtte Welhaven neste gang: «Forsvar for det norske Folk og udførlig
Kritik over det berygtede Skrift «Norges Dæmring». Skriftet dømmer
Dæmringens forfatter som en æreløs fedrelandsforræder. Han opfordret
sine landsmenn til å kaste «sit Exemplar af denne anden Rævbælg paa
Ilden. Og er det mulig og finder det Bifald, saa la det skee med almen
Samdrægtighed, paa een Dag, paa næstkommende Maidag». Da cand theol.
Andreas Stenersen (1819—1850) i et sterkt filosofisk skrift «Motiveret
Protest imod Forsvaret for det Norske Folk» trådte i skranken for Wel-
haven, svarte prost Wergeland med et nytt skrift (1836) likeså ubehersket
som det første. —
Nikolai Wergelands forhold til sønnen er beundringsverdig. En uregjer-
lig og helt igjennem uregelmessig sønn og en steil og melankolsk far — og
forholdet mellem de to er det vakreste, det varmeste, fylt av gjensidig
beundring. Naturligvis var det stundom voldsomme sammenstøt, men det
blev aldri til kulde mellem dem. Faren var kanskje den eneste som Hen-
rik tålte motsigelse av og hvis råd han erklærte sig villig til å høre på
og ofte fulgte. Faren var
hans lærer og veileder
i alle de unge år. Prost
Wergeland var fra søn-
nens tidligste år fullt
overbevist om at han
hadde fått et geni å ta
vare på, og han gikk
til sin opdragergjerning
med den blanding av
teoretisk omstendelighe!
og forstående menneske-
lighet som var eiendom-
melig for ham. Han
Utsikt over Vorma fra Eidsvolls prestegårds fehage med Mistbjerget
til venstre og Nynabben til høire. rettledet hans lesning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
