Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergelandstiden. 1820—1845 - Henrik Arnold Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 WERGELANDSTIDEN
subskribenter til en farse om selska-
pet, tok «Den Constitutionelle» på for-
hånd ordet mot den: «Fra Hr. candi-
datus theologiæ Wergeland skal ellers
ogsaa udkomme en egen Farce, betit-
let «Kringla», hvortil han samler Sub-
skribenter. Bogen skal maaske regnes
til de Skrifter for Almuen, for hvis
Udarbeidelse han efter eget Opgivende
har faaet den Ære at indskrives blandt
Hoffets Pensionister.» Det var det førs-
te ord i pensjonsstriden. Wergelands
stykke blev opført i Kristiansand i
1840 av det danske Olsen—Miller’ske
teaterselskap og gjorde stor lykke.
Farsen forkynner i jevne borger-
lige ord demokratisk tankegang mot
de snobbete tendenser. Det er et små-
Henrik Wergeland fra yngre dager.
by-skuespill, stemplet av de små slad-
derforhold byen levde under. Ingen dristig spott, intet fantasifullt farse-
vidd løfter og hever det. Hvad forfatterens talerør, den ærlige og smukke
Marie sier, er så sant, så sant og så usigelig kjedsommelig. Men figur-
tegningen og handlingen er sikrere gjennemført enn vanlig hos Wergeland.
Var «Kringla» almindelig, så var den neste farse desto mere ual-
mindelig; var den tidligere jevn, så var den nye nettop fantastisk, flyvende,
lys, uimotståelig, fylt av et genis latter. Det er nissespillet «Den Constitu-
tionelle» (1839), farsen om hvordan motstandernes hovedorgan blev til,
en kaskade av latter over avisen og dens redaktør, lektor Motzfeldt. Det
er vel den eneste av farsene som lever et liv helt uavhengig av tid og sted,
og som kan leses med umiddelbar glede og uten kommentarer den dag
idag. Dens fantistiske vidd er evig og det den spotter vil alltid være å finne,
den støvete, lærde, spissborgerlige og gammelmodige uvilje mot alt av poesi
og fantasi. Det er den frigjorte latter over motsetningen mellem parykk-
blokkene og de levende mennesker, mellem støv og ånd, mellem spiss-
borgerresonnement og fantasi.
Det er krig mellem nisser og tusser på den ene side og alver og sifu-
liner på den annen. Nissenes konge er Grim den 259de, alvenes høvding er
Sifaheddin, Wergeland selv. Alvene har trengt nissene tilbake til et uryddig
loft i dr. juris Motzius” hus, det er deres siste tilfluktssted. Den gamle
nissekvinne Mara spår nissenes undergang:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
