Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergelandstiden. 1820—1845 - Henrik Arnold Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ej
98 WERGELANDSTIDEN
Og han tror at disse blomster må ha grodd i Edens lande. Og be-
skuelsen skyter en ny lignelse, en overordentlig dristig lignelse, — som
disse blomster måtte kjærlighet se ut:
Ak, som denne Blomstbuket paa dets Tankers Embryoner,
maatte Kjærlighed see ud paa dets Eed, før den udtoner
med sin Sværm af Lidenskaber, i et troløst Aandepust,
hvis en Elsker, mens han taber mens den endnu ligger der
sig i Favntag hos sin Brud, som en Nyfødt reen og skjær,
fik sit Hjerte kløvt medeet, der engang skal bli’e Forbryder,
saa man med et Aandeblik, paa dets Haab, før Vingen skyder
(hurtigt som man skimter Fligen spæd som Blomstens Hjerteblad,
af Gespenst, der flygter just) paa dets Tale, før den lyder,
Øje paa dets Drømme fik, paa dets Fryd før den bli’er glad,
paa dets uudtalte Higen, og i Smiil om Læben flyder.
Så følger beretningen, — først om «Den hollandske Familie», i en
prosalyrikk som nesten måler sig med versene, så rik, så dyptklingende
og malende er den. Den forteller om spanske soldaters ødeleggelse av en
fredelig liten hollandsk landsby, om plyndringen av kirken og prestegården
nettop den time prestens datter Katharina står brud. Blandt vallonene er
maleren Ålonzo de Tobar som har latt sig hverve til soldat i fortvilelse
over at han ikke kan bli Velasquez” og Murillos likemann. Under plyn-
dringen får han se Katharina — og nu vet han at han kan male henne,
Alonzo de Tobars «Katharina» som «skal overgaa Murillos som en Engel
overgaar det herligste Menneske». Og han styrter inn i prestegården for å
redde henne. «Derindenfor knælede Præsten, den ærværdige Adrian, med
Bibelen opstrakt i de zittrende Hænder; ved hans Side hans trofaste
Margaretha og omkring dem først Familiens Stolthed Bruden Katharina,
der ilsomt havde fundet sin Plads; med den ene Arm om Moderens Hals,
med den anden om sin Brudgoms, Johans, den blomstrende Yngling; saa
den fromme, nonneagtige Narcissa, med den fine Stribe af Rødt paa de
dødblege Kinder. Hun, hvis Elsker var falden i Leydenernes heltemodige
Udfald; saa Hyacinth, den smukke, blaagjede Dreng, og Søsteren, den
slanke, fine Elisabeth; den lille Benjamin, og Tvillingsøsteren Anna, «Anna
liden», med Hovederne i Moderens Skjød og bedækkede af Barnepigen,
den gamle trofaste Magdalena, og saa længst borte, næsten udenfor Kred-
sen, den ældste Datter Klara, hvis sørgelige Lidenskab for en fiendtlig
Kriger — maaske Narcissas Trolovedes Banemand — havde overgydt hendes
Ansigt med en Bleghed, som dog vakte mindre Familiens Medlidenhed,
end man skulde troet hos disse saa milde og gode Mennesker.» Nettop
som spanjerne vil storme prestegården, styrter kirkens tårn over den og
begraver alle. Alonzo flykter, han som har malt en «Santa Katharinas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
