Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergelandstiden. 1820—1845 - Henrik Arnold Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 WERGELANDSTIDEN
«Gamle! du er forsonet,» jubler Mesteren. «Det var din Taare.» Og
han fuldender Navnetrækket, og Rolighed vendte fra den Stund tilbage
i hans Hjerte.»
«— —— Men nu veed jeg dog hvorledes
slige Blomster bleve til.»
Ja, han visste det! Han eide underet i sitt eget indre, henrykkelsens
inspirasjon, han kjente såvel åndenes som blomstenes sprog, og kunde
speide sjelen frem i blomstene. De hvisket himmelske hemmeligheter til
ham. Endog et maleris blomster, van Huysums blomsterfamilie, likesom
siden hang egen «smukke familie», kunde røbe hemmeligheter fra him-
melen. Når han henført lyttet, henrykt av beskuelse, var intet i naturen
taust for ham, gjennem det alt, det største som det minste, klang stemmer,
ånderøster, allnaturens røst som han også hørte i sitt eget hjerte. —
— Noe av den samme henrykkelsens lytten til de himmelske hemme-
ligheter er det i «Svalen. Et Skjærsommermorgens-Eventyr for Mødre, som
have mistet Børn» (1841). Det er skrevet til hans søster Augusta Vedøe
på Jelsa, da hun hadde mistet et barn.
Her er den samme pris til henrykkelsen som åpenbaringens kilde.
Salig er den skapning som i det første daggry sender Gud den første hilsen:
Da benaades vil, kanhænde,
med et Eventyr din Sjel,
som i Himmelen vil ende;
Aanden, hen i Syner reven,
i Henrykkelser forvildes,
mens dit Øje, i Sekunden,
den er i sin Flugt forsvunden,
ligner blegt en bortebleven sjunken Kildes
aabne tomme hule Grav.
Mens det synes, som du blunder,
somom Syn og Sans er borte,
griber Englevinger under
Tankens ørkesløse Svæven
langsad Dalens Taagebund,
og i Bønnen fra din Mund,
i den første Lyd deraf,
føres du af en Seraf,
gjennem Paradisets Porte,
og du faaer, som aarlest beder, en Sekund
af de Frelstes Saligheder
for den tabte af din Blund.
Svalen som har søkt ly under rosenbusken — billedet på den him-
melske kjærlighet — og av den fått balsam, søker over verden for å dryppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
