Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergelandstiden. 1820—1845 - Welhavens samtidige: Andreas Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDREAS MUNCH 163
Christiania Theater. Åpnedes 4. okt. 1837 med Andr. Munchs «Kong Sverres Ungdom».
glansbilleder. Hans naturstemninger brytes av litterære og utenfra til-
førte billeder. Det kjente dikt «Et Fjeld-Vand» har vakre malende strofer,
men skjemmes av enkelte dårlige billeder og den turistmessige sammen-
ligning med Tyrol, og røber i virkeligheten en lite intim naturfølelse.
Hverken når han søkte til middelalderen eller til naturen fikk hans
diktning den avgjørende personlige klang. Det er et par religiøst stemte
dikte, stillferdige, ikke elegiske, men fortrøstningsfulle som gir det beste
i ham som dikter. Det er det smukke «Fortrøstning», hvis ord er enkle
og følte. Og hans beste dikt gir et billede av ham som menneske — av
det fine og stille i ham; ikke av «Den Constitutionelles» måtelige og uinter-
esserte redaktør, ikke av den gamle bleke romantiker som bet besk efter
alt nytt i litteraturen; men av det menneske som hadde lidt store tap og
søkte sin trøst i bøkenes verden, fjernt fra dagen og striden. Det er «Paa
Bibliotheket»:
Netop da Verden Eders Porte for den Udstødte,
Med dens Lyst og dens Farver Og gav ham et Fristed,
Havde lukket sig for mig — Hvor han kan dvæle med Fred —
Da Sorgens Dække var faldt Vandre mellem Tause og dog Talende,
Mellem mig og de Levendes Land — Ene, og dog ikke ensom.
Stille Haller! da aabnede I
Her hadde han hjemme, blandt svunne tiders bøker og fra de store
høitidelige reoler mottok han sin trøst:
Og ofte har jeg da troet at høre
Høit over mit Hoved
En sagte, beroligende Hvisken,
Anelsesfuld og høitidelig,
Som den stille Susen
I Skovens Toppe
Naar Nattevinden farer over dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
