Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nasjonal-romantiske gjennembrudd. 1845—1855 - Magnus Brostrup Landstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDSTAD 217
dog at det bød på store fordeler, og da Landstad var gått med på noen
mindre endringer, blev salmeboken autorisert 16. oktober 1869.
I salmeboken som det tok nokså lang tid å få kjempet inn i menig-
hetene, — den fikk snart efter en konkurrent i Hauges salmebok — var
optatt en rekke av Landstads egne salmer. De forener fromhet og enkel-
het i det religiøse uttrykk med en egen dyp og hjemlig tone. Ikke alle er
like gode, også som salmedikter var Landstad ujevn og usikker. De beste
er de som eier den folkelige tone, og av disse igjen de hvor han nærmer
sig folkevisen. Her kommer han i sterkere grad enn i sin verdslige diktning
ut over imitasjonen og skaper en personlig religiøs poesi på folkedikt-
ningens grunn. Norsk landskap, norsk folkeliv gir salmene sin bakgrunn,
sprogets klang er fullt og norsk og deres billeder er hentet fra hjemlige
forestillingskretser. Hvor ser man ikke den norske vinterbygd for sig i
den deilige julesalme:
Fra Fjord og Fjære, Til Kirken samle
Fra Fjeld og dyben Dal, Sig fra hver Gaard og Grænd
Et: Ære være! De Unge, Gamle
Idag gjenlyde skal. Af Kvinder og af Mænd
Fra Kirketaarne Vi ønsker Eder
I Fryds Basuner stød Saa glad en Julefest,
For Guds Enbaarne, Guds Riges Glæder,
som er idag os fød; Guds Fred i Jesu bedst,
Vi var forlorne, Hos hver, som græder,
Nu er vi frelst af Nød! Vor Herre selv vær” Gjest!
Herude Kulde
Er nu og dyben Sne,
Guds. Himle fulde
Af Stjerner dog at se,
For os optendes,
En deilig Naadesol,
Guds Aasyn vendes
Til os fra Himlens Stol,
Naar Alting endes,
Vi der skal holde Jul.
Men den skjønneste av alle hans salmer er «Jeg veed mig en Søvn»,
som eier folkevisens fulle tone, og hvori det hjemlige billede med for-
underlig styrke er overført på det hinsidige:
Jeg veed mig en Søvn i Jesu Navn,
Den kvæger de trætte Lemmer,
Der redes en Seng i Jordens Favn,
Saa moderlig hun mig gjemmer.
Min Sjæl er hos Gud i Himmerig,
Og Sorgerne sine glemmer.
no Base or te
NET
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
