Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De store diktere - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 DE STORE DIKTERE
Ja, i sandhed, det er stort, Og så tænk Dem dagens mænd,
stort, så verden står og gaber; — —disse Fritzer, Blumenthaler,
og dog dirrer der et «aber» og de herrer generaler,
midt i gabets åbne port. nummer den og nummer den.
Tvilen kommer lindt tilorde; Under Preussens dødning-farver —
er det rigtig stort, det store? sorgens sorte-hvide klud —
Ja, hvad gør vel stort et værk? bryder dådens lodne larver
Ikke værkets store følger, ei, som sangens fjærild, ud.
men personen klar og stærk, De kan sagtens silke spinde
som i værkets ånd sig dølger. til en tid, men dør derinde. —
— — — — Just i sejren bor forliset.
Preussens sverd blir Preusser-riset.
Tysklands reisning og samling gav ikke Ibsen stoff til noen diktning.
Men det var hvad synet av Italia, det gamle og det nye, hadde gitt ham, en
verdensdrøm hadde det møte skjenket ham. Om de idéer han tumlet med,
forteller et par av diktets strofer:
Men som vi, Khedivens gæster, fik et glimt af løftets land, —
efter færden blandt de døde, så vil åndens livsforhåbning,
under lys og klang af fester ad det vordendes kanaler,
drog en nyfødt tid imøde, — i et verdens festtogs-møde,
ja, som vi, med flag på stang, under hymner og koraler,
under verdenskorets sang, under skønheds-lampers brand,
fejred hist kanalens åbning, styre frem til morgenrøde
og som vi fra Suez strand på sejlads mod løftets land.
Fra 1869 til 1873 utgav Ibsen intet skuespill, men var optatt av det
veldige verdenshistoriske drama «Kejser og Galilæer», hvis idé lenge hadde
beskjeftiget ham. Samtidig som han skrev på det, arbeidet han med å ordne
og utgi de dikte han hadde skrevet i årenes løp og utgav dem i 1871.
Ibsen er ikke lyriker i den forstand at det er hans første og naturligste
form å uttrykke sine idéer i dikte. Han skrev i sin ungdom mange og al-
mindelige vers, og versformen hørte tidlig op å være en naturlig uttrykks-
form for ham. En tid hadde han endog likefrem uvilje mot denne form.
For sine evner som verskunstner fant han den ypperste anvendelse i de
dramatiske dikte, som eier stor rikdom også rent formelt sett. Som regel
kan det sies at hans versform er mere dramatisk tilspisset enn umiddelbar
lyrisk. Den konsentrerte, intense, ikke meget avvekslende form preger
hans dikte.
En rekke av de ypperste av disse dikte var oprinnelig skrevet i ung-
domsårene, og blev nu tatt op igjen og omformet, ikke bare formelt, men
slik at selve deres idéinnhold og følelsesinnhold blev et annet. Man kan
finne en hel utvikling gjemt i slike dikte som «Spillemænd» som er utkon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
