Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De store diktere - Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRNSTJERNE BJØRNSON 125
sætter overhovedet aldrig min fod der mere. Når de ingen sømmeligheds-
hensyn viser for andres følelser, så kan man ikke omgås. Det er et råt,
stygt folkefærd.»
Like fort kunde han skifte livssyn. Under sine betraktninger over
Europas politikk har han ikke ord sterke nok om Spania, det er et elendig
land og folk, uten mo-
ral og uten fremtid.
Men så heter det like
efter i et annet brev:
«Jeg har her fåt gan-
ske andre oplysninger
om de prægtige (men
udisciplinerede) Spa-
nier æn jeg før havde.
I Spanien vokser ingen
kommunisme, ikke en-
gang i Cartagena; fol-
ket er for ridderligt.
Jeg vænter nu meget Nesset prestegård. Bjørnsons barndomshjem.
af Spanien. Pas på,
skal du se. Af Frankrike meget mindre. Spanien vil en stun blive Europas
under. Dets tid er kommet.»
I sitt lange liv er han den handlende i sitt fedreland i en langt større
utstrekning enn det kan berøres i denne fremstilling. Det er ingen beve-
gelse oppe i samtidens Norge uten at han har hatt sin del i den. I norsk
politikk fra venstrepartiets reisning til dets samling og seier er han folke-
føreren underordnende sig Sverdrup som den politiske leder. I de vanske-
lige år omkring og efter Sverdrups fall kommer han ofte i spent forhold
til sitt gamle parti. Han er bæreren av den grundtvigianske bevegelse her
hjemme i en rekke av år. Han er midtfigur i sprogkampen, og vier flere
år av sin alderdom til kampen mot målbevegelsen. Han er skandinavismens
forkynner — på en måte hele sitt liv, — og han er den som optar den
pangermanske idé. Han er ubønnhørlig republikaner inntil 1905. Han er
fredssakens utrettelige forkjemper. Han preker moral og mot skilsmisse
og går i 80-årene til strid mot bohemen. Hans avisartikler utgjør et bib-
liotek for sig selv. Dertil kommer en mengde taler og utallige brever. Han
var ikke alene den bevegende kraft i alt norsk åndsliv og samfundsliv,
men hans virksomhet nådde nesten like meget Danmark og var ikke uten
betydning for Sverige. Til slutt nådde hans røst utover det hele Europa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
