Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De store diktere - Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 DE STORE DIKTERE
æn nu bestemt og pladsen Smedhaugen med, gå for 16,000 — 1000 be-
talbar hvert år, — så ser vi deri Guds vilje, — og vil en af dem eller begge
slet ikke gå ind på dette, så ser vi også Guds vilje deri.»
Men litt lenger nedi brevet er han blitt urolig for at Seip skulde ta
Guds vilje for bokstavelig, og han legger skyndsomt til: «Dog må dette
på den annen side ikke gøre eder trangsynte i, hvad der hører til en fuld
besætning o. s. v. eller ej, vilkåret må ikke give lejlighed til hårdnakkede
fortolkningskunster eller sådant noget. Grejt, helt, naturlig.»
Aulestad blev kjøpt, og Bjørnson rykket inn, dypt beveget over å eie
dette skjønne stykke Norge. Her kommer han, skriver han til fru Dikka
Møller, såvidt han skjønner til å skrive «åndelige og folkelige og historiske
sanger.» Her skulde den blomstre den folkelige kristendom. Han var om-
gitt av bare «hærlige» mennesker, alle kristne, alle poeter eller talere, fra
tjenestefolkene til vennene på folkehøiskolen. Her skulde han grunne den
grundtvigianske idyll.
Det blev en lummer idyll, og Bjørnson kvalmet fort av den. Den
kristendom Bjørnson dyrket, var allikevel rummeligere enn vennenes, sær-
lig enn Christopher Bruuns. Bruun irriterte ham over all måte, så han
selv sier at ingen har vakt ham slik til eftertanke og fremkalt hans brudd
med kristendommen som nettop Bruun.
Bjørnson kjedet sig og var skuffet over livet med vennene. Han trakk
sig tilbake til sitt arbeidsværelse og leste og leste og ilte så med å fortelle
verden hvad det nu var som beskjeftiget ham — lenge før det leste var
halvt fordøiet. Det var bibelkritiske verker som Rydbergs «Bibelens Lære
om Kristus», det var Darwin, Stuart Mill, Herbert Spencer, Taine, Renan,
Brandes. Og under lesningen falt kristendommen for alltid sammen for
ham, og han dannet sig en ny livstro, en ny livsopfatning som i sin
optimisme og livsstyrke ikke var synderlig forskjellig fra den tidligere.
Men kristendommen gav han fullstendig op. Han flyttet som han skulde
uttrykke det i «Over Ævne II», hjem til jorden.
Det som betok Bjørnson så sterkt, at det blev hovedsaken for ham,
da han flyttet over fra kristendommen til en moderne verdensopfatning,
var at han nu uhindret fikk se verdensutviklingen i det lange perspektiv.
Han lærte av den nye forskning en skapelseshistorie som var uhyre meget
eldre enn bibelens, og den grep hans fantasi og kalte på hans dikterevne
likeså sterkt som hans kristentro før. Og han så at der mellem kristen-
dommen og menneskenes evner og liv var et motsetningsforhold, og at selve
kristendommens innhold avgjort stred mot det menneskelige livsprinsipp,
bragte menneskene ut av likevekt og forrykket deres tilværelse på jorden
for å vise utover til et annet liv som det vesentlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
