Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De store diktere - Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 DE STORE DIKTERE
opgjør efter den foregående akts voldsomme avslutning, har litt for lange
og ofte noe søtladne replikker.
Den lyriske menneskeskildring av hovedpersonene, Elias, Rakel, Bratt,
Halden, er skjønn og sikker. Ganske merkverdig er forbindelsen med det
første stykke holdt. Elias og Rakel er barn fra hin nordlandske prestegård,
de samme, bare utviklet. Bratt er blitt den mann uten grunnfeste han
måtte bli efter å ha oplevd sitt livs avgjørende skuffelse. Mot dem står
den rike arbeidsherre Holger realistisk og dramatisk utformet.
Den skjønneste scene i skuespillet, noe av det deiligste Bjørnson har
skrevet, er den scene hvori Elias tar farvel med Rakel og hvori de to for-
taper sig i sine barndomsminner. Uforlignelige i sin stille smerte og tunge
vemod er denne replikksveksling:
Elias (han drager hende til sig). Der er edderdun ved dig! Når vi tog i den dunen,
undred det os ofte, at ungerne vilde forlade den. Kan du huske?
Rakel. Ja. — Men de rejste langt nok.
Elias. De rejste langt nok. — (sagte) Farvel, Rakel!
Rakel. Går du alt nu?
Elias. Jeg må gå. Men jeg kan ligesom ikke slippe. —
Rakel. Så hold fast!
Elias. Der er noget i livet, som vi to ikke fik.
Rakel. Det skal vi tie med. Det er større, hvad vi har fåt.
Elias. Og midt i det største — er der stunder, vi bare længes efter det, vi ikke fik.
Rakel. Veke stunder.
Elias. Veke stunder! (Kysser hende.) Jeg kysser i dig alt det dejlige, jeg ikke fik. —
Og så kysser jeg dig — bare dig. (Kysser hende langt) Farvel, Rakel!
— Mens Bjørnson stod i sin religiøse kamp, umiddelbart efter at han
hadde bekjent sitt brudd med kristendommen, skrev han i et brev: «Jeg er
På Eirisfjord, på vei til Nesset 30. juli 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
