Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
holdt mine »Kobmandsvarer« — Fløjl, Klæde, Guldtraad
o. s. v., som jeg havde anskaffet i Anledningen. Vi havde
valgt en af Kosakkerne til at være vor »Ældste«, og det var
ham, der forte Forhandlingerne med de kinesiske Autoriteter;
thi næsten alle Kosakker kan Mongolsk. Selvfølgelig vidste
alle i Karavanen, hvem jeg var, men det faldt ingen af dem
ind at forraade mig, da de vei forstod, hvor meget der for
os alle afhang deraf. Da jeg var klædt akkurat som de
andre, lagde Kineserne ikke Mærke til mig, og jeg kunde
som oftest uhindret tage mine Baussole-Opmaalinger af Vejen.
Vi forte ingen Vaaben med os, kun vor Tungas, der snart
skulde giftes, havde taget sin Bøsse med, for at skyde
Daa-dyr paa Hejsen; Kodet brugte vi til vore Maaltider, og
Skindet gemte han for senere at sælge det — Pengene skulde
bruges til at betale for Konen med.
I de förste Dage, efter at vi var komne over Grænsen,
samlede de kinesiske Soldater sig om os i det Haab at faa
Whisky, og det vanskeliggjorde mig mit videnskabelige
Arbejde betydeligt; saa snart de imidlertid mærkede, at vi ikke
havde mere Whisky, lod de os i Fred. Vi gik hele Tiden
imod Øst, banende os Vej saa godt det lod sig gore, og efter
en fem Dages Marsch traf vi virkelig paa den kinesiske Vej,
der skulde bringe os igennem Khingan til Merghen.
Til vor store Forbavselse opdagede vi, at det aldeles
ikke var forbundet med Vanskeligheder at komme over det
store Højdedrag, der paa alle Landkaart er afbildet som en
sort truende Masse. Vi mødte en gammel, fattig kinesisk
Embedsmand, der rejste i samme Retning som vi. I to Dage
vedblev Vejen at gaa opad, og Landet bar Præg af at være
bjærgfuldt. Græsset blev tyndt og Træerne smaa, ofte
forkrøblede, og Vejene var sumpede. Rundt omkring os hævede
der sig nøgne Fjældtoppe, og vi gruede allerede for de
Vanskeligheder, der endnu vilde være at overvinde, da vi blev
opmærksom paa den gamle Kineser, der var standset foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
