Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Pælene, og efter at han havde baaret den rigt forsynede
Fiskekasse og Redskaberne i Hus, skyndte han sig efter
Georg, som straks, da han havde sat Foden paa Land, var
ilet op til Højen, hvor hans Moder sad.
Det var smukt at se, hvorledes den raske Karolus
næsten faderligt tog sig af Drengen, lærte ham Fiskeriet,
lod ham ro og styre den lille Baad, og en Gang imellem
underholdt ham med at fortælle de mange forunderlige Sagn
og Æventyr, der knyttede sig til saa mange Steder paa
Sotenæs.
«Beder meget om Forladelse,» sagde Karolus, da han
naaede hen til den Klippe, hvor Nikoline allerede havde
modtaget sin Yngling, «jeg troede ikke, at Georg var saa
flink til at klatre i Kløfterne ; jeg var bange for, at han
skulde falde og slaa sig.»
«Tak Karolus,» svarede Nikoline og nikkede venligt;
c De er saa god og venlig mod Georg.»
«Ja, MoV,» udbrød Georg, «jeg har aldrig moret mig
saa godt som her — jeg vil altid gerne være hos Karolus
. . . saa meget holder jeg af ham.»
«Der skal kun lidt til at more Børn,» ytrede Karolus
beskedent . . . «Men maa jeg være saa næsvis at spørge,
hvad volder, at Herren og Fruen sidder saa tidt netop paa
denne hersens Klippe?»
«Vi ser paa den besynderlige brede Kløft i Skæret der,
og jeg har tidt tænkt paa, hvorfor det hedder
Johannesskæret — ved De det, Karolus?»
«Ja vist ved jeg def,» svarede Karolus. «Der gaar et
Sagn om Skæret, som jeg har hørt af min gamle
Bedstemoder, meflens hun levede.»
«Fortæl os det, hvis De har Tid,» bad Nikoline med
et opmuntrede Blik, medens Georg, til Trods for Karolus’
undselige Modstand, trak ham ned paa Klippen ved Siden
af sig og raabte glad: »Vidste jeg ikke nok, at Du kunde
mange flere Historier, Karolus!»
— Naa, lad gaa da — naar De vil tage til Takke;
enhver Fugl synger med sit Næb
Da Karolus efter denne lille Tirade havde gnedet
Panden nogle Gange, begyndte han sin Fortælling saaledes:
«I den Tid, da Næssekongerne levede og regerede her
paa Kysten og holdt deres Slag og Kamplege — som endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
