Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Hvis Familjens første Ankomst til Gravene maaske havde
vakt nogen Nysgærrighed ved Fiskerlejet, var denne nu saa
fuldstændigt forsvundet, at næppe noget Menneske mere talte
om den fremmede, som ikke gjorde noget for at tiltrække
sig Opmærksomhed og derfor ogsaa undgik denne.
Man havde altid formodet, at den ny Beboer ikke var
uden Hjælpekilder, skønt han hverken modtog Breve eller
Besøg eller syntes at staa i Forbindelse med noget Menneske,
gennem hvem disse Midler kunde komme ham i Hænde.
Ikke desto mindre maatte han have haft en saadan Kilde, thi
skønt han selv forsynede sit tarvelige Bord med Fisk,
fordredes der dog mere til at leve og indkøbe de ny Forraad,
som Karolus havde i Kommission at bringe med hjem fra
sine Rejser til Købstaden. Selve Ordningen og den simple
Møblering af de to Værelser, som optog hele Huset, frembød
i sin Fordringsløshed noget pynteligt og bekvemt, som var
fjærn fra Fattigdommens Præg.
Det midterste og rummeligste af disse Værelser, som
havde Udgang til selve Klippen, beboedes af Letsler selv,
det paa venstre Haand — ogsaa med egen Udgang — af
Georg, men det til højre, det smukkeste og nettest ordnede
af dem alle tre, var blevet bestemt for Nikoline.
Dette mærkelige lille Værelse, som Nødvendighedeii havde
fordret indrettet efter den Aabning, Skæret her dannede, var
formet som en Trekant og kunde maaske, naar man saa det
en mørk Efteraars Aften, antages for en Nonnecelle. Men
saa man det en sollys Vaardag eller en stille Sommeraften,
og kastede Blikket ud gennem de hyggelige Jalousier, som
Nikoline havde flættet af en pragtfuld Kristi-Bloddraabes
Grene, der smidigt havde ladet sig sno omkring den frodige
Vedbends høje Espalier; saa man ud gennem disse Jalousier,
ved hvis Sider de hvide, smukt drapperede Gardiner hævede
sig luftigt for den lette Vind, som sendte sit Pust ind ad det
halvt aabnede Vindu; saa man det blaa Hav, begrænset af
store Klippemasser og bestrøet med utallige Skær, hvor
Bølgerne rallede mellem glatslebne Sten; saa man hist og her
et Fartøj med udspilede Sejl flyve over de skummende Vover
for en frisk Brise, medens Søfuglene svingede frem og tilbage
i store Kredse over Mastetoppen, og saa man endelig den
skønne Kvinde sidde ved dette Vindu, i hvis grønne Blade
hendes Guldlokker undertiden indviklede sig — syntes man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
