Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
for at begive sig ud i selve Gaarden, saa hun sig tilbage,
just ikke af Frygt, men dog ikke uden et vist Savn.
Imidlertid overvandt hun hurtigt denne Følelse, og hun satte nu
Lygten ned, for at kunne trække den tunge Dør op med
begge Hænder. Dette Arbejde var alligevel temmelig svært.
Endelig lykkedes det dog, men den stakkels Fanny havde
sat Lygten for nær ved Døren, da denne sloges op, knuste
Glasset og Lyset slukkedes.
Tvivlraadig lænede vor lille Heltinde sig nogle Øjeblikke
til Dørstolpen.
Den lige Gang førte tilbage ind i Moderens Værelse, ude
var derimod mørkt og koldt. Fyllaks gøede, Bølgerne
rullede saa dumpt og stygt mod Skibsbroen, Pakhuset selv saa
saa uhyggeligt og graat ud, og Maanen, den slemme Maane,
som ellers var Fannys gode Ven, havde gæmt sig inde i en
stor, sort Sky.
Næsten overvundet af saa mange forenede
Genvordigheder, begyndte hun alvorligt at spekulere paa, om det ikke
var bedst at gaa tilbage–men saa kunde det rigtignok
ikke hjælpe, hun senere vilde paastaa, at hun aldrig var
bange. Moder vilde saa utallige Gange sige: Kan Du huske,
Fanny, den Nat, da Du gjorde Dig saa kæk, og vilde gaa
ned til Pakhuset?
Da hun havde skabt sig denne ærgerlige Forestilling,
overvandt hun med et sin Tvivl; ved en rask Bevægelse med
Foden skød hun Lygten helt ind i Krogen — og nu traadte
hun ud paa den mørke Trappe, og fra den ned paaGaardens
ujævne Stenbro.
Hun tog Plads imellem to store Kar, som var bleven
flyttet ud til at samle Regnvand i; hun vilde først og
fremmest vænne sig til Mørket, for senere, fra denne
Forskansning, at gøre sine Iagttagelser omkring Butiken. Hun
opdagede snart, at Døren var aaben, og at der straks efter
kom nogen ud derfra, men hun kunde tydeligt se, at det
hverken var hendes Fa’r eller Karolus.
Uvis om hun skulde gaa ned eller vente for at se, om
Faderen fulgte efter, blev hun staaende i samme Stilling et
Øjeblik, men pludseligt for hun skælvende sammen. Hun
hørte Raab om Hjælp, og langtfra at ane, at det var selve
Assistenten, der var den raabende, frygtede hun tværtimod,,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
