Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
at det var hendes Fader, og at kun Afstanden gjorde, at
hun ikke kunde genkende Stemmen.
Fannys Angst var ulidelig. Hun vilde løbe ned for at
hjælpe, hun vilde løbe op for at kalde paa Karlene, men
inden hun fik Tid til at fatte en Beslutning, hørte hun et
besynderligt Rabalder, ligesom om noget faldt ned, og straks
derefter en stærk Skvulpen. Denne Bevægelse, der
foraarsagedes ved at Assistenten firede sig ned i Baaden, bestemte
hende. Uden at se eller tænke paa noget andet end Faderen,
begyndte hun, saa hurtigt hun kunde, at løbe ned ad den
lange Gaardsplads, men hun var ikke kommen mere end den
halve Vej, da hun blev stoppet af et Par fremstrakte Arme.
Det var Georg, der netop nu skyndte sig op imod Huset.
— Nej, men hvad ser jeg — hvordan i Alverden, er
Du saadan kommet ud midt om Natten, søde lille Fanny?
— Gud, Georg! — er det Dig! udbrød Fanny glad og
snappede efter Vejret. Det var da vel kun et Kognaksfad,
der faldt i Søen. Jeg hørte nylig en styg Lyd dernede fra
Broen, og det gjorde mig saa bange.
— Det var saamænd ikke noget stygt, forsikrede Georg
i en Tone, som fuldkomment beroligede Fanny, men det var
tværtimod noget meget morsomt. Assistenten fik kølet sig
lidt, fordi han har skaffet os en varm Aften.
— Men hvad bestiller Fader saa længe — han kommer
vel straks?
— Grossereren er vel gaaet op, Døren stod aaben.
— Nej, han har været ude flere Gange i Nat, for at
tage imod Karolus, men nu har han været borte i et Par
Timer, og derfor blev baade Moder og jeg saa urolige, at
jeg løb ned for at se efter ham.
— Og det turde Du, min raske Fanny, spurgte Georg,
som i en Fart fik en Masse Ideer. Da Grosserer Holmer
ikke var oppe i sit Hus, kunde han ikke kvæle den
Mistanke* at der var foregaaet noget andet, inden Karolus og han
naaede Strand, men han turde ikke tale om sin Frygt, for
ikke at forøge Fannys Uro.
— Jeg er ikke bange, sagde Fanny, men Lygten blev
slaaet itu, og det blev mørkt, derfor saa —–var det
lidt kedeligt. Men hvor tror Du Fader kan være henne?
Kan han have gæmt sig i Pakhuset?
Da Georg huskede paa det Slag, han selv havde faaet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
