Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
mod glemte alle Dine Bønner, da jeg herinde listede mig
omkring paa Taaspidserne, for at Du ikke skulde vaagne og
se, hvor ulykkelig jeg var, og alligevel kunde jeg more mig
derude, medens Du paadrog Dig Døden herhjemme.
— Nej det skete ikke den Gang, mit Barn, tro blot ikke
det, pin Dig ikke mere end Du behøver, min stakkels, elskede
Georg, Du faar Sorg nok endda. Længe, længe før, medens
vi boede i Norge, ja langt tidligere (Du kan ikke huske det),
da vi henslæbte vore Dage i den gamle Rede, hvor jeg
savnede baade Luft og Bevægelse, og hvor jeg aldrig saa Guds
blaa Himmel, uden naar jeg kunde stjæle mig til at kigge
gennem Lugerne, den Gang, Georg, brast mit Hjærte, og kun
ved Guds underfulde Naade har jeg faaet Lov til at blive
saa længe hos Eder — men, hys, jeg synes jeg hører Din
Fader komme.
— Nej, der er ingen, sagde Georg. Altsaa, den Gang
begyndte Du allerede at dø. Jeg er vel endnu for ung til
at spørge, men jeg er endda ikke saa ung af Forstand, og
kan vel Du, elskede Moder, have Hjærte til at gaa fra mig,
uden at fortælle mig, alt hvad Du har lidt. Jeg ved, skønt
jeg aldrig har sagt det før nu, at Du har lidt meget, og jeg
vil ønske, ja, det vil jeg (ved disse Ord overfor en dyb Rødme
Georgs Kinder, og klare Taarer hang i de lange mørke
Øjen-haar), at Dine Taarer, Mo’r, ikke brænder paa nogens
Hjærte.
— Jeg har aldrig, Georg (dette siger jeg alvorligt, og
Du ved, at jeg ikke vilde kunne sige en Usandhed) jeg har
aldrig grædt Angerens Taarer. Men, mit Barn, jeg har heller
ikke haft Del i den Hemmelighed, som fortærer Din Faders
Liv, aldrig har han ladet mig ane den, og hvormange Gange
jeg end har klaget over, at han var nødt til at tie (jeg tror
ikke det har vaçret Mangel paa Tillid til mig), saa takker jeg
nu Gud for det. Thi min Uvidenhed derom, sparer mig for
den Smætte, jeg vilde have følt, hvis jeg skulde have afslaaet
Dig en Bøn.
Georg svarede kun med Taarer, og hyssede sin Moders
Haand.
Nikoline vedblev:
— Det har været urigtigt, barnagtigt og ufornuftigt af
mig at plage Din Fader med Bønner, som han ikke har
kunnet opfylde. Jeg elskede ham jo, og hvad mere behøvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
