Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
jeg saa at vide, end at han var ulykkelig og trængte til min
Kærlighed.
— Var Fader da allerede saaledes, den Gang Du giftede
Dig med ham Mo’r?
Han var meget værre, da Skæbnen, eller jeg vil hellere
sige Guds Forsyn, førte os sammen. Jeg stod fattig, ensom
og hjælpeløs i Verden. Med stærk Magt droges jeg til den
mørke, indesluttede Mand, som syntes at lide saa meget, og
mit Hjærte følte den største Salighed ved Haabet om at
kunne trøste ham og, saa vidt jeg formaaede, forsone ham
med sig selv.
— Og Dit eget Liv var altid sørgeligt, eller har Du
nogensinde haft Glæder, Mo’r?
— Hvor kan Du spørge saaledes, Georg. Jeg havde jo
min Kærlighed og den salige Bevidsthed om, at jeg udgjorde
min Mands eneste Lykke, jeg var det Baand, som igen
knyttede ham til Livet, og senere gav Himlen mig den højeste
Lykke, da den skænkede mig Dig, mit Barn.
— Ak, Moder, sagde Georg med et bittert Suk, hvis Du
vidste hvor det nu bedrøver mig, at jeg ofte har gjort Dig
Sorg i Stedet for Glæde.
— Men aldrig med Forsæt, dertil elskede Du mig altfor
højt, og hvad Du som Dreng har syndet af barnligt Overmod
og Forvovenhed, det skal Du oprette som Yngling og Mand,
ved at lægge et stærkere Baand paa Din Vilje, og Dine
Følelser. Du er opvokset frit, men den modnende Forstand,
og Mindet om mig skal hjælpe Dig til at tøjle det brusende
Blod.
— Ja, sagde Georg heftigt, og hældede sit Hoved til
Moderens Bryst, Mindet om Dig skal holde mig tilbage, selv
om jeg var paa Vejen til at begaa en virkelig Forbrydelse.
Ofte kommer det vilde Sind op i mig, men lad det komme,
jeg har lovet Dig at beherske det. Og det skal jeg, for hvis
Gud tager Dig fra mig, saa tror jeg, at Du i Stedet for
svæver usynlig omkring mig og ser og mærker alt hvad jeg
foretager mig, ja, maaske alt hvad jeg tænker — tror Du
ikke Mo’r?
— Hvis vi vovede at antage, at denne skønne Ævne var
os givet, da — men Du maa ikke hengive Dig til saa farlige
Betragtninger, de er ikke nyttige, de forvilder Sindet, og
sætter vor Fantasi i for stor Bevægelse. Tænk Dig hellere,
at Du vil kunne gaa frem ad den rette Vej, ved Hjælp af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
