Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
— Du svømmer jo som en Fisk, Du er nok en formelig*
Svømmekunstner; jeg ved at Du har ikke Din lige i den
Kunst.
— Ja, hvad kan det hjælpe? Ingen Mand maa gaa fra
Borde efter Kl. 9.
— Skidt med det, for en Vovehals som Dig har det jo
ikke noget at sige. Du firer Dig sagte ned fra Gallionen, og
der er ingen, der ved, hverken naar Du stikker af, eller naar
Du kommer tilbage.
— Ja, det kan Hr. Kadetten sagtens sige, men hvis jeg
bliver opdaget, saa — Georg pegede med en betegnende
Gestus paa en Kanon.
— Bild Dig bare ikke det ind min Gut.
Premierløjtnanten har for Øjeblikket travlt med at servere Doktoren
sine uendelige, mindst halvthundrede Gange opstuvede
vestindiske Rejser, og dem kommer han min Sjæl ikke til Ende
med paa denne Vagt.
— Det kan nok være, men jeg har ikke Lyst til at
risikere noget nu, da Rejsen snart er forbi.
— Jeg har aldrig set en rask Søgut blive forvandlet til
en Kryster, og det er Dig Georg, Dig, som aldrig har bedt
om andet end at faa Lov til at være den første i en lystig
Spøg, og som har en saa mageløs Færdighed i at sno Dig.
Jeg forsikrer, at jeg er rigtig bedrøvet, jeg er bange for, at
Du ikke befinder Dig vel.
— Aa, De kan være ganske rolig, jeg har det bedste
Helbred af Verden, og derfor vil jeg ikke komme hjem med
ømme Lemmer. Men hvad det angaar, at jeg saa pludselig
er blevet forvandlet til en Kryster, saa ved Hr. Kadetten nok
selv, at det kun var en Nødløgn for at faa mig til at bide
paa Krogen.
— Min kære Georg, vedblev Kadetten i en anden Tone,
Du maa ikke tro, at det var min Mening at fornærme Dig,
men Sagen er, at jeg befinder mig i et Humør, som gør, at
jeg ikke saa nøje kan veje mine Ord. Sig mig, har Du
nogensinde holdt rigtig hjærteligt af nogen her i Verden.
— Ja, det skulde jeg mene, svarede Georg, og en
stærkere Ild flammede i hans Øjne.
— Naa, ser Du, saa vil vi snart komme til at forstaa
hinanden. Jeg har ogsaa en, som ligger mig varmt paa
Hjærtet, en som i Kadix græder de bitreste Taarer for min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
