Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Efter et Øjebliks Forløb kom Chefen op paa Dækket.
Skibsdrengene stod opstillet i militær Orden omkring Kanonen,
der bar det mystiske Navn, »Konstablens Datter«. Og Georg,
som stod noget foran de andre, saa’ saa stolt og selvbevidst
ud, som om Talen var om at betjene Kanonen til Salut.
Paa Faderens Befaling var Fritz ogsaa tilstede, for at
drage Nytte af Eksemplet, men han formaaede næppe at
holde sig oprejst paa de vaklende Ben og stod lænet op til
Rælingen tæt ved Aabningen for Falderebstrappen.
Kaptejnen havde yderligere talt nogle Ord med Georg,
men fundet, at han fremturede i sin Halstarrighed. Der blev
nu nogle Øjeblikkes Tavshed, og paa et Vink af Chefen
traadte Flagskipper Stormbom frem; han var en gammel Ulk,
der, af Kærlighed til selve Sagen, i Almindelighed paatog sig
Batterikorporalens Tjeneste. I Haanden holdt den gamle en
kunstmæssig flettet Tamp med en rød Kvast i Enden.
Ekskutionen begyndte først, efterat Georg — som det
var Skik — var bleven lagt over Kanonen ved Hjælp af to
Marinesoldater, og det ominøse Ord »femogtyve* var blevet
udtalt. Men ikke en Lyd kom over Ynglingens Læber; kun
nu og da betragtede han den lille Baron med Blikke, som
syntes at formane denne til at lade Eksemplet tjene sig til
Advarsel.
Fritz — hvis gode men svage Hjærte maaske pintes
grusommere ved den uskyldiges Lidelse, end om han selv havde
faaet Straffen, — vilde flere Gange ile frem og overgive sig
til sin Fader paa Naade og Unaade, men han holdtes
bestandigt tilbage af sin uovervindelige Frygt for legemlig Smærte
og af sin medfødte Fejghed. Øjeblikkene gik derfor hen i
unyttig Tvivlraadighed.
Georg havde nu faaet femten Slag, ved det sekstende
frempressede den ubarmhjærtige Tamp, ført af den gamle
Starmboms øvede Haand, et halvkvalt, klagende Udraab. Men
i samme Øjeblik for Delikventen hæftigt op fra Kanonen,
efterlod sin Trøje i Hænderne paa de to Marinesoldater, der
skulde holde ham fast, og inden nogen kunde forhindre det,
var han med et eneste Spring over Rælingen, ude i Søen.
I umiddelbar Forbindelse med Georgs Forsvinden lød,
paa kryds og tværs i alle Retninger, det Raab: »Den lille
Baron er faldet overbord.«
Det var blæst op om Natten, og ved denne Tid paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
