Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22-
hvorover en Person med mindre Selvbeherskelse vilde have
taget sin Død.
— Men min Gud, hvad har Du da set, Tante?
— Ja, først og fremmest har ikke alene jeg, men flere
Personer, som levede her paa den Tid, set Lys, og set
Mennesker gaa forbi de smaa Ruder. Jeg har ogsaa selv en Gang
set ind igennem en af disse smaa Ruder, men aldrig har jeg
saaledes angret min Nysgærrighed; det Syn jeg saa, kan jeg
aldrig nogensinde glemme. Det var et lyslevende Billede af
Jomfru Marie med Barnet.
— Der er maaske gæmt et Kunstværk derinde, afbrød
Elvira livligt.
— Nej, mit Barn, her var ikke Tale om et Kunstværk,
men snarere om et Blændværk. Figurerne var ikke malet paa
Lærred, men de var lyslevende, og endskønt jeg kun saa
Kvinden i et Par Øjeblikke — det er nemlig meget
vanskeligt at komme op paa Stengærdet til de Vinduer — saa
ind-præntede de smukke Ansigtstræk sig saa stærkt i min
Erindring, at jeg uden Vanskelighed vilde kunne genkende dem,
hvis de paany viste sig for mig i Virkeligheden.
— Aa, søde Tante, hvad er det for Ruder? De ligger
ikke til Gaarden.
— Du ved, at Taarnet paa Søsiden har et Par store
Døre med Udgang til den forfaldne Bro, og det er Ruderne
til venstre for Dørene, ieg mener ... Jeg har kendt Personer,
som derfra tror at have hørt Lyden af Menneskestemmer, ja,
endogsaa en grædende Barnestemme.
— Er det mange Aar siden, at det Hekseri ophørte?
— Ja, det er længe siden. I min Tid har Taarnkamrene
aldrig været aabnet, og da jeg en Gang vilde vise dem for
nogle rejsende, som havde hørt Spøgelseværelserne omtale,
blev det udtrykkelig forbudt af Din Fader, som med det
samme lod sig forstaa med, at det var hans Vilje, at de ikke
oftere burde nævnes. Men hvem der ved mere end andre,
det er den gamle Ignelius.
— Hvoraf slutter Du det ?
— Jeg har mine Formodninger, men de vil maaske
forekomme Dig barokke.
— Tantes Formodninger kan ikke være barokke.
— Jeg burde tie, men den Tillid, Du viser min Alder og
Erfaring, animerer mig til mod min Vilje at fortsætte vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
